392
Mary Wollstonecrafts Breve.
Hofmænd, som under Skin af Ærefrygt gør Nar af ham.
Han er i Virkeligheden kun en Maskine, der paa Statens
Vegne skriver en Konges Navn under Regeringens Akt
stykker, som for at undgaa al Risiko ikke har nogen Værdi,
med mindre de er kontrasignerede af Kronprinsen; thi
det indrømmes, at han er fuldstændig Idiot, paa det
nær, at han af og til gør en Bemærkning eller en Narre
streg, der snarere tyder paa Galskab end paa Sløvhed.
Hvor Livet dog er en Farce! Denne Majestæt in effigie
faar Lov til at brænde ned i Lysepiben, medens den
nlykkelige Matilda joges i en alt for tidlig Død.
1 9 . B r e v .
I Morges, da jeg havde været nødt til at gaa et Par
Mil ud af Byen i Forretninger, blev jeg overrasket over
at møde en Sværm af alle Slags Mennesker; ved at for
høre om Grunden dertil hos en Tjener, der talte Fransk,
fik jeg at vide, at en Mand var bleven henrettet for to
Timer siden, og Liget senere brændt. Jeg kunde ikke
lade være at se mig
0111
med Rædsel — Markerne mi
stede deres friske Grønhed —, og jeg vendte mig med
Afsky bort fra de velklædte Kvinder, som drog hjem
med deres Rørn fra sligt et Syn1) . . .
Henrettelser forekommer dog meget sjældent i Kø
benhavn; thi Frygtagtighed — snarere end Mildhed —
laminer alle det nuværende Styres Handlinger. Den
*) 10. Sept. 1795 tilstaar Skarpretteren Gotschalck Mühlhausen
at have modtaget 18 Rdl. efter følgende Regning:
Efter Ordre er
Delinkventen Niels Pedersen blevenhenrettet,
hvorfor mig tilkommmer efter Taksten
for Hovedet at af hugge . . .
8
Rdl.
for Legemet at brænde . . . 10 —
Summa 18 Rdl.
(Sigt- og Sagefaldsregnskab i Rigsarkivet.)