395 / 650
Mary Wollstonecrafts Breve.
389
dette? Hvilke Ofre har svage Karakterer ikke gjort for
at undgaa Dadel!
En Herre, som havde overværet Begivenheden, for
sikrede mig ligeledes, at om bemidlede Folk havde gjort
sig halv saa megen Umage med at slukke Ilden som
med at redde deres Værdisager og Møbler, vilde den snart
have været dæmpet. Men de, som ikke var i øjeblikkelig
Fare, anstrængte sig ikke nok, før Frygten som et elek
trisk Stød hos alle Indvaanerne vakte Følelsen af Ulyk
kens Rækkevidde. Selv Sprøjterne var i Uorden, skønt
Slotsbranden burde have mindet om Nødvendigheden
af stadig at holde dem i god Stand. Men denne Art
Indolens overfor alt, hvad der ikke lige i Øjeblikket
vedkommer dem, lader til at karakterisere de Danske.
De tænker — interesseløse, som de er - kun paa sig
selv, og er saa ængstelige for at bevare deres Ejendele,
at de ikke for at forøge dem tør indlade sig paa noget-
somhelst Foretagende, med hvilket der er Skygge af
Risiko forbunden.
I Betragtning af, at København er Danmarks og
Norges Hovedstad, var jeg overrasket over ikke at se
saa megen Driftighed eller Smag der som i Kristiania.
Efter alt at dømme, hvad jeg havde Lejlighed til at
iagttage, er de Danske det Folk, som har gjort Gratierne
de færreste Ofre.
Forretningsinændene er Hustyranner, koldt optagne
af deres egne Sager, og saa uvidende om Forholdene i
andre Lande, at de fastholder som et Dogme, at Dan
mark er det lykkeligste Land i Verden, Kronprinsen den
bedste af alle mulige Fyrster og Grev Bernstorff den
klogeste Minister af alle.
Hvad Kvinderne angaar, er de blot flittige Hus
modre uden Kundskaber eller noget af den Charme, der
pryder et mere fremskredent Samfundsliv. Denne kom
plette Uvidenhed sætter dem mulig i Stand til at spare