403 / 650
Mary Wollstohecrafts Breve.
397
den. Den Tomhed, Storhed og Forladthed i Forening
fremkalder, sporedes alle Vegne, medens Slagene og Pro
cessionerne, der var afbildede paa Væggene, talte om,
hvem der havde sviret og sværmet efter Blodsudgydel
sen, eller om aftakket Hedenskab, der søgte Nydelser.
Det virkede som en øde Grav, fuld al Skygger og Gen
færd af dem, der havde leget eller slidt deres Tid til
Ende og var sunkne ned bag Tapetet, som forherligede
Kærlighedens eller Krigens Kampe . . .
Der var Skabe fulde af Glimmerstads og Juveler og
Sværd, der maa have været haandterede af Kæmper.
Kroningsregalierne ligger roligt her og venter, til der er
Brug for dem, og Garderoben fremviser de Klædnings
stykker, som tidligere forskønnede disse Fester. Det er
en Skam, at man ikke udlejer dem til Skuespillerne i
Steden for at lade dem ynkeligt gaa til Grunde.
Jeg ha r ikke besøgt noget andet Slot undtagen Hirs-
holm, hvis Haver er anlagte med Smag og frembyder
de smukkeste Udsigter, Landet ejer. Da de er i mo
derne og engelsk Stil, havde jeg Følelsen af at følge
Matildas Fodspor, saaledes som hun havde ønsket her
at se Billed paa Billed af sit elskede Fædreland rundt
om sig.
Jeg blev ogsaa glad overrasket ved at se et norsk
Landskab i Miniatur, der meget passende udgør en Del
af den danske Konges Have. Hytten er godt efterlignet,,
og det hele gør et behageligt Indtryk, i hvert Fald vir
kede det saaledes paa mig, der elsker Norge — dets
fredelige Gaarde og øde Vidder.
Det offentlige Bibliotek rummer en langt større Sam
ling, end jeg havde ventet at se, og den er godt ordnet.
Om Værdien af de islandske Manuskripter kunde jeg
ikke danne mig nogen Mening, men Skriften i nogle a f
dem morede mig ved at vise, hvilket uhyre Arbejde
27