398
Mary Wollstonecrafts Breve.
Mennesker har underkastet sig for at overføre deres
Tanker til Eftertiden . . .
Der er adskillige gode Billeder i det kgl. Museum.
De gode Billeder og de daarlige Billeder var hængt op
i Flæng for at faa Rammerne til at svare til hinanden . . .
En Samling af Lappernes Dragter, Vaaben og Red-
skaber tildrog sig min Opmærksomhed som Udtryk for
den tidligste Form af Opfindsomhed, der mere er et
Bevis paa taalmodig Udholdenhed end paa omfattende
Forstaaelse. De naturhistoriske Genstande og Kunst
kuriositeterne var ligeledes anbragte hulter til bulter
uden den videnskabelige Orden, uden hvilken de ikke
er til nogen Nytte. Men dette kan delvis være foraar-
saget ved den hastige Maade, paa hvilken de blev fjær-
nede fra det brændende Slot.
Der fmdes nogle duelige Videnskabsmænd her, men
kun faa litterære Navne og endnu færre Kunstnere. De
savner Opmuntring, og jeg er bange for, at de endnu
længe kommer til at hensygne, uden at der bliver taget
Notits af dem, efter den nuværende Tilstand at dømme;
hverken Rigdommens Forfængelighed eller Handelens
foretagsomme Aand har endnu kastet sine Øjne i den
Retning.
Kronprinsen, der er fast bestemt paa at være spar
sommelig, gaar desuden næsten saa langt ned som til
Gnieri, og muligvis virker det netop som et Tryk paa
hans Undersaatter, at han stræber efter ikke at under
trykke dem. Hans Hensigter synes nemlig altid gode —
men intet kan give et mere tydeligt Begreb
0111
den Ked
somhed, der æder al Tankeaktivitet hort, end den Hove
Rutine ved et Hof uden Pragt eller Elegance.
Kronprinsen har, efter hvad jeg hører, meget be
skedne Evner, men for Grev Bernstorff er han, saaledes
som hans Anlæg nu er, saa let at lede, som han kan
ønske sig. Jeg betragter nemlig Greven som den virke-