8 2
Det
kosmetiske Resultat
er i alle Tilfælde ideelt.
Samtlige Patienter har faaet normal Ansigtsform med lidet syn
lige Cicatricer.
Det
funktionelle Resultat
er i
5
Tilfælde ideelt, i
1
Tilfælde bety
delig bedret (Pt. No.
4
).
Det
dentale Resultat
er i
4
Tilfælde nærmest ideelt, i
2
Tilfælde
bedret (Pt. No.
2
og
4
).
Subjektivt
er alle Patienter særdeles tilfredse. Hertil skal yder
ligere bemærkes, at samtlige ideelle Resultater er opnaaet ved ra
tionel kombineret kirurgisk-ortodontisk Behandling. De to Patien
ter, som af særlige Grunde ikke kunde efterbehandles planmæssigt
med Tandregulering, har vel opnaaet en betydelig Bedring, men
kunde sikkert ved konsekvent ortodontisk Behandling være blevet
helt gode. Efter disse foreløbige tilfredsstillende Resultater og de ube
tydelige Komplikationer finder jeg ingen Grund til at ændre Ope
rationsmetodik .
Prognose.
M. H. t. det umiddelbare Behandlingsresultat maa Prognosen
ved kirurgisk-ortodontisk Behandling a f Progeni efter de Retnings
linier, her er fremdraget, anses for absolut god. Dette fremgaar
dels a f Literaturen, dels af det Materiale, her er publiceret.
Anderledes forholder det sig øjensynligt med Varighedsresultatet.
Særlig efter en Statistik a f
Reichenbach(
1937
)
ser det ud, som om
Recidivhyppigheden er stor.
Reichenbach
har efterundersøgt
17
Til
fælde opereret a. m.
Bruhn-Lindemann.
Blandt disse fandtes R e
cidiv i mere eller mindre udtalt Grad hos 8, d. v. s. ca.
50
%.
Recidivet optraadte i Løbet a f
1—2
Aar efter Operationen. Nogle
af disse Patienter havde dog unddraget sig rationel Efterbehandling.
Reichenbach
gør med Rette opmærksom paa nogle af de Fakto
rer, der er medvirkende til at fremkalde Recidiv.
Saaledes kan man forestille sig, at
Tungen
efter den operative
Forkortning a f Mandiblen er for lang til den formindskede Mund
hule og derfor udøver et varigt, fremadrettet Tryk paa Underkæben.
Endvidere spiller
Tyggemusklernes ændrede Trækretning
sikkert en
Rolle. Dette gælder særlig Masseter og Pterygoideus int. Idet Ramus
mandibulae og dermed disse Musklers Insertion disloceres bagtil ved
den operative Korrektion, vil disse Musklers Træk i Retning frem
efter paa Underkæben voxe, Progenitilbøjeligheden med andre Ord
forøges.
Reichenbach
understreger og anskueliggør desuden, hvilken Be
tydning man maa tillægge
Artikulationsforholdene
i Recidivprofy-
laxen.
A f disse Grunde er det, man maa tilstræbe den bedst mulige or-
todontiske Efterbehandling til Opnaaelse af korrekt Okklusion og
Artikulation. Yderligere maa man tilstræbe at imødegaa Earen for