87 / 306
Som følge af det nævnte vil det i alle disse tilfælde være meget
ønskeligt, at anamnesen er saa udførlig som muligt, d. v. s. at galde
stenslignende tilfælde bliver oplyst. Disse kan være saa ukarakte
ristiske, at oplysningen kommer til at mangle, men i vort materiale
har der været oplysninger om saadanne tilfælde hos
5
ptt. i
4
af
journalerne mangler der tilstrækkelige oplysninger, til at det kan af
gøres, om der har været spurgt tilstrækkeligt ud, og i et har der
været spurgt, men uden at man har kunnet finde noget om galdesten
mindende. Hos én var det oplyst, at der havde været flere febrile
perioder nogen tid før de acute symptomers begyndelse. Det næste
led i udviklingen er de acute d. v. s. ileussymptomernes begyndelse.
Her nævner jeg først smerter, fordi smerter er det symptom, der
oftest kommer først, 5 af vore ptt. havde pludselige turevise sm.
omkring navlen, hos 3 var der samtidig kommet opkastninger, de
ved højtsiddende ileus sædvanlige tynde ukarakteristiske. Derimod
er der ikke blandt disse ptt. nogen, som havde opkastning som første
SyDet°Uedie symptom occlusionen kommer i reglen meget sent eller
ret sent i sygdommen, hos 1 var den det første symptom, hos en
kom den muligvis samtidig med de andre symptomer men hos 6
betydeligt senere, og hos 2 var der ikke egentlig occlusion, nemlig
hos to ptt. som kvitterede stenen spontant.
Ved undersøgelsen finder man, at patienten ireglen er forpint, og
særligt under smerteanfaldene, disse følges undertiden af tarmrejs
ning, dette saa vi 4 gange; de kaster op, og opkastningen kan være
fæculent, som vi saa det hos
4
ptt. (af disse døde
3
), og kort sagt
finder man i reglen billedet afen tyndtarmsileus. Det der imidlertid
kan lede tanken hen paa dennes nærmere natur som en galdestens
ileus er dog visse fænomener, som allerede er antydet. Man kan
finde, at sygdommens acute stadium ofte har varet paafaldende
længe, uden at ptt. bliver saa medtagne, som man finder det vec
en komplet occlusion af tyndtarmen, og at der ofte er et karakteri
stisk skifte mellem daarlige og lidt bedre perioder, hvor tilfældene
falder lidt til ro for saa atter at begynde igen, der savnes ogsaa ofte
den grad af udspiling, som var ventelig efter den tid tilfældene har
varet, og endelig kan man faa den sikre oplysning, naar en tilsyne
ladende sikker ileustilstand pludselig ophører, og der en kortere tid
efter kvitteres en nogenlunde stor galdesten, dette har vi set to
gange, og i det ene var man klar over at stenen var paa vej.
I denne forbindelse skal jeg omtale røntgenundersøgelsen, Røntgen
undersøgelsen ved ileus er efterhaanden blevet ganske uundværlig,
og sætter os i mange tilfælde i stand til at stille diagnosen med større
sikkerhed paa et tidligere tidspunkt, end det var tilfældet, før man
havde røntgen som et fast led i undersøgelsen ved ileus. Dette gælder
ogsaa galdestensileus, baade de tilfælde, hvor vi ikke kan stille den