397 / 795
In teriø rer fra køb enhavnsk Lavsliv i det 17. A arhundrede 3 8 3
til at lukke 10 nærmere nævnte Boder, hvori der solg
tes Bagerbrød imod de gældende Bestemmelser. Alle gik
ind derpaa og vedtog Bøder i Tilfælde af Overtrædelse.
Dog, endnu den 12. December var der næppe kommet
nogen Orden paa Sagen, thi da vedtager man, at ingen
maatte falholde Brød sin Broder for nær eller lade hu
sere med Brød eller bage for Fuskere. Straffen for Over
trædelse blev fastsat til 5 Rdlr. første Gang og dobbelt
op for hver Gang, Bestemmelsen blev brudt.
Dog hvad hjalp alle højtidelige Vedtagelser og Løfter,
naar dog ingen rettede sig efter dem? Og at dette har
været Tilfældet, kan man se af Lavsbogen for 20. Juni
1661, da Oldermanden i Nærværelse af Patronen, velvise
Borgmester Christoffer Hansen klagede over »den store
Uskikkelighed og Uhøvsomhed saa og Artiklernes Over-
hørighed. Da blev af Hans Velvished befalet, at Older
manden med de ældste, og de ældste med de yngste
skulde vide sig efter deres Artikler at skikke, forholde
og bekvemme«. Hvis nogen ikke vilde det, »skulde Older
manden straks lade deres Navne antegne og for deres
V. V. Borgmester og Raad indstævne«.
Det Indtryk, vi faar ved at gennemgaa Bagerlavets
Protokoller, er, at Hvermand i Grunden i de fleste Til
fælde handler, som han vil. Over for de talrige Brud paa
gældende Bestemmelser staar saavel Lavsbestyrelsen som
Øvrigheden raadløs og uden Magtmidler til at hævde,
hvad Lov var. Dette havde nu i øvrigt aldrig været Øv
righedens stærke Side. Som Regel stod den magtesløs over
for enhver ny Ændring, der ikke passede Folket. Kun
Skik og Brug var den Rettesnor, der blev fulgt. Men netop
paa dette Omraade skimter vi, at de gamle Rammer var
ved at sprænges. Det gamle København var blevet en hel
anden By end i gamle Dage. Den voldsomme Indvandring
havde skabt en Befolkning, som i mange Retninger stod