393 / 795
In teriø rer fra københ avn sk Lavsliv i det 17. A arhundrede
3 7 9
der ikke skulde offentlig frem, men som ikke desto m in
dre sivede ud. Dette synes saaledes at være sket 1665, da
Oldermanden den 29. Maj klagede over, at han ikke
kunde sige et Ord inden Lavets Døre, uden at det blev
bragt ud. En Lavsbroder ved Navn Claus Langholt følte
sig truffen og maatte vedgaa, at han var skyldig.
Den Slags Klager hidrørte naturligvis mest fra, at Ba
gerlavet lige saa meget var et Handelsfag som et Haand-
værkerfag. Der har været Lejlighed til nu og da at prøve
paa at udnytte en Chance, som ikke kunde forefalde in
den for andre Lav, og i det hele taget næppe heller er
forekommet i Bagernes ældre Tid. Der er vel Tegn paa,
at man i ældre Perioder har prøvet paa at faa indført en
Slags Omgangsbagning i Lighed med det, Bryggerne se
nere fik indrettet, men til at fastholde en saadan var Ba
gernes Kaar for forskellige og deres Antal for stort.
Det 17. Aarhundredes Midte viser paa mange Maader,
at nye Tider er ved at bryde frem for Bagerne. Det,
at Lavet i Lighed med Bryggerne var bleven et sluttet
Lav paa 30 Mestre, har aabenbart ikke hjulpet det. Der
har sikkert været for mange af dem i Forhold til Folke
tallet. 1656 klager Oldermanden over »det ulidelige F u
skeri«, der foregik baade paa den Maade, at der falbø
des Brød, der var bagt af uberettigede, og saaledes, at
Mestrene selv bagte for »Fuskere«. Det er ikke faa ind
byrdes Klager, der i den Anledning ha r været behand
lede i Lavet. Oftest endte de dog i al Fredsommelighed,
som da Oldermanden den 30. Januar 1656 berettede, at
Hans Thiessen for nylig var kommen til ham for at klage,
men ved nærmere Forespørgsel havde det vist sig, at
han slet ikke vidste, over hvad eller hvem han vilde
klage; derimod havde han lagt Armene paa Bordet og
slaaet i det og vist stor »Ubekvemmelighed« mod Older
manden. Herfor kendte Lavsforsamlingen ham skyldig
og idømte ham en Bøde, som han betalte med Undskyld