388 / 795
374
R . B e rg
r
milieforhold til en Lavsmester, altid modtoges og endog
favoriseredes, saa melder Lavsbogen i dette Tilfælde, at
han ikke blev optaget. Grunden hertil var, at Peter, siden
han var færdig med sin Lære, ikke havde været ude at
rejse paa Haandværkets Vegne. Da han endnu var ung,
syntes det raadeligst og gavnligst for ham, at han først
forsøgte sig et Par Aar paa fremmede Steder og saa siden
indstillede sig for Lavet. Da skulde han være Lavet vel
kommen, og efter godt Bevis om et kristeligt Levneds
forhold skulde hans Begæring billig blive efterkommet.
Samme Raad fik Svenden Peter Hemmingsen. Ogsaa
han var for ung og havde ikke været udenlands. Han
burde derfor rejse et Aar i det ringeste under »Nationer
perlustrede« for at lære noget mere.
Disse Henstillinger til de to unge Mennesker var jo
i og for sig meget vel paa deres Plads, men det er sjæl
dent, at man ha r forholdt sig strengt eller kritisk over
for dem, der vilde være Mestre. Et saadant Tilfælde sy
nes dog at have foreligget 1656, da der blev nægtet Jo-
chum Tedeler Optagelse. Han klagede derfor til Borg
mester og Raad over Udelukkelsen. Alt var i Orden fra
hans Side, han var trolovet, men trods alle Henvendel
ser var han blevet holdt ude. Magistraten gav da Older
manden et kraftigt Tilhold om snarest at lade Jochum
Tedeler komme til. Hvad der ha r været at udsætte paa
ham, faar man ikke at vide, men optaget blev han paa
en Lavssamling den 22. Januar 1656, og »efterat han
efter sin egen Bekendelse sig højligen havde forseet mod
Lavet, erbød han selv godvilligen til Straf for sin Fo r
seelse at give 30 Rd lr.«
Allerede af disse Eksempler fremgaar det, at man saa
vidt muligt h a r fulgt sine egne Regler og ikke ha r ret
tet sig efter de strenge Bestemmelser, der indeholdtes i
de kongelige Forordninger. Mindst af alt h a r man da
efterkommet Paabudet om, at Lavsstævnerne skulde være