In teriø rer fra køb enhavnsk Lavsliv i det 17. A arhundrede
3 7 5
»fastende og foruden al Drik«. Det er utroligt, hvad der
til Tider er gaaet med af 01, og at de gode Lavsbrødre
ogsaa ofte ha r faaet for meget deraf, indeholder Lavs
bøgerne ikke faa Vidnesbyrd om. Den 2. Juni 1663 hed
der det saaledes: »Der vi til Mesterkost vare forsamlede
og [det] blev anbefalet Jacob Zirtzow og Lorentz Blom
at anstikke en frisk Tønde 01, hvorudinden der de me
get grovelig dermed omgikkes og meget af Øllet udløb
[paa] Lavsgulvet, blev af Oldermand [en] tvende andre
Mestre, nemlig Michell Menntz og Jacob Sørensen an-
ordnet og udmeldt at efterse, hvorledes Zirtzow og Blom
handlede med Øllet. Da gave de for, at der var spildt
mere end over en Kande 01, som flød paa Lavsgulvet.
Derpaa Zirtzow og Blom anfangede med en ublu Mund
og megen Larm og Overhørighed med Ulyd usømmeli-
gen«.
Jacob Zirtzow synes i øvrigt at have haft let ved at
lade Galden løbe af med sig. Den 17. Oktober 1661 k la
gede Morten Tramp saaledes over, at han havde overfal
det ham med »skimpflige Ord« og bl. a. kaldt ham »en
gammel skaldet Hund« og en Skælm samt slaaet ham i
Hovedet med et Spanskrør. Straffen blev Bøder for
begge, saa Tramp har næppe heller været sagesløs.
Hvad Drikkeri inden for Lavshusets Vægge angik, var
man sig fuldt bevidst, at det var en Overtrædelse af Lo
ven, men da i det hele ingen overholdt de givne Regler
for Omfanget af Gæstebud o. s. v., faldt det heller ikke
Lavet ind at rette sig efter dem, selv om man udsatte
sig for, at en af de beskikkede »Visitører« kom paa Un
dersøgelse. Det hændte i Aaret 1656, at en saadan Visitør
kom til Oldermanden og spurgte, om der havde været
afholdt noget Gæstebud i Lavet, som stred mod konge
lig Ordonans. Oldermanden havde imidlertid forsikret
ham om, at det havde der ikke. Nogen god Samvittig
hed har Oldermanden dog ikke haft, thi han føjede den




