385 / 795
Interiører fra københavnsk Lavsliv i det 17. Aarhundrede
3 7
1
Magistraten om, hvorledes det kunde være gaaet til, at
den havde givet Lavene nye Skraaer, og at de oven i
Kobet deri kunde sige, at det var sket »med vor elske
lige Rigens Raads Raad og Samtykke«.
Magistratens Svar er desværre ikke bevaret, men man
kan tænke sig, at den har klaret sig nogenlunde paa sam
me Maade, som da den 1633 var kaldt op paa Slottet for
at svare paa, hvorfor den kongelige Forordning af 1631
om Oprettelse af offentlige Bagerboder ikke var gen
nemført og Bagerne ikke tilholdt at efterkomme, »hvad
Hans Majestæt havde befalet for to Aar siden«, hvoref
ter Bagerne ikke maatte sælge Brød i deres Huse fra
Vinduerne eller andet Steds, hvor det lystede dem. Ma
gistraten svarede derpaa og undskyldte sig »saa vidt mu
ligt«, som det hedder i Beretningen. I dette »saavidt mu
ligt« skinner det klart igennem, hvor svært det har væ
ret at føre Teorierne ud i Livet.
Dette Eksempel er ikke det eneste, der viser os, hvor
passivt i det hele Samfundsmekanikken har virket. Der
vrimler af dem.
Navnlig er Lavslivet, saaledes som det udviklede sig
det 17. Aarhundrede igennem, et talende Vidnesbyrd
herom. De enkelte Lav ha r ubetinget kun rettet sig ef
ter, hvad der passede dem selv.
En af Grundene hertil er den Fornyelse, Lavene un
dergik ved den store Indvandring fra Tyskland, hvorved
de blev Genstand for Paavirkning af Skik og Brug der
fra; men den dybeste Aarsag er vel nok den, at der i
det 17. Aarhundredes Midte var vaagnet en ret stærk
Borgerfølelse, der vel ikke i særlig Grad for Haandvær-
kernes Vedkommende gav sig Udslag i aaben Opposition,
men dog fyldte dem med en levende Selvbevidsthed.
Et Eksempel herpaa frembyder blandt mange andre
Bagerlavet, og da det for et Par Aar siden udkomne Fest
skrift af Arkivar IL Hjorth-Nielsen paa Grund af Plads
25*