383 / 795
Interiører fra københavnsk Lavsliv i det 17. Aarhundrede 3 0 9
hollandske Handels Opkomst. Derved blev København
lidt efter lidt et Midtpunkt i Østersøhandelen. En videre
Følge heraf var den store Indvandring til København,
ikke blot fra Landsbyerne, men ogsaa i høj Grad fra
Tyskland.
At København herved har undergaaet en Omform
ning i hele sin sociale Struktur, er givet. Den blev
ikke blot Sædet for en efterhaanden dygtig og velha
vende Handelsstand, der gav Borgerstanden Rygstød over
for de tidligere herskende Stænder, men tillige i høj Grad
for et ikke ringe Proletariat. Dette spiller i hvert Fald
en stor Rolle i Byens Liv, og at det har øvet Indflydelse
paa Haandværkerne og deres Lav, er sikkert.
Som allerede fremhævet, Lavene lod sig ikke paavirke
af Forordningen af 1613, og det mærkelige er, at Magi
straten heller ikke gjorde det. Vi ser saaledes, at Slag
terlavet baade 1616 og 1619 vælger Oldermand, og ved
det sidste Valg berettes det udtrykkeligt i den bevarede
Protokol, at det skete med Samtykke af Borgmester og
Raad. Videst gik vel nok Sadelmagerlavet, naar det i sin
ligeledes bevarede Protokol indfører, at »eftersom vores
Skraa er os fratagen af vores naadige Øvrighed, da ville
menige Lavsbrødre samtligen blive ved den gamle fo
refundne Skraa, som nu findes udi vores Skrin«.
Det synes at fremgaa heraf, at Lavene og vel ogsaa
Magistraten har fortolket Forordningen af 1613 saaledes,
at det blot var de gældende Lavsskraaer, der ophæve
des, men ikke selve Organisationen som saadan. Det har
sikkert heller ingen dalevende kunnet tænke sig ander
ledes. Det er ogsaa aabenbart ud fra denne Opfattelse,
at Magistraten ha r forstaaet Christan IV’s nye Forord
ning af 10. December 1621, hvorefter Kongen vilde
hjælpe Haandværket »paa Fode«, eftersom dette »en af
de fornemme Aarsager er, af hvilke næst Gud den al