382 / 795
368
R. Berg
været paa det rene med, at et Samfund ikke kunde la
ves om ved kongelige Forordninger.
Sagen var, at hvor stærkt end Christian IV og de le
dende Mænd var fyldte af de nye Tanker, der længe
havde været raadende lide i Europa, saa var haade Dan
mark og København endnu 1613 haade økonomisk og
socialt et middelalderligt Samfund.
Kongen kunde nok paa Papiret dekretere Lavenes Op
hævelse. De blev dog bestaaende i Virkeligheden og
maatte gøre det, fordi Haandværkerne og for øvrigt hele
Bystyrelsen med i den Grad var indlevet i, at Køben
havn var en økonomisk Enhed for sig, der ikke kunde
opløses ved et Magtbud.
Den enkelte Udøver af et Haandværk kunde ikke p lud
selig forvandles til en individuelt tænkende og udøvende
Forretningsmand, der handlede og arbejdede for sig. Han
var afhængig af de Vilkaar, det lokale Marked bød ham,
og da dette Marked paa Grund af de herskende Befolk
nings- og Produktionsforhold var saa nogenlunde sta
bilt, var det ret umuligt for den enkelte at bryde nye
Baner. Han var indlevet i, at Kaarene var ensartede for
alle. Hovedspørgsmaalet for Datidens Næringsliv var
mere et Problem om Fordeling end om Produktionsud
videlse, saaledes som det var den inderste Tanke i Chri
stian IV’s Reform. Desuden var Haandværkerne i Ud
øvelsen af det offentlige Liv bundne til deres Lav. Det
var kun gennem det, de betød noget i Samfundslivet.
Den enkelte, der vilde gøre sig gældende som Individ,
var uhjælpelig dømt til at strande.
Den Magt, som skulde omforme Næringslivet, maatte
komme indefra. Og den kom ogsaa i den Periode, der
nævntes ovenfor. I den forvandledes København fra et
lokalt Marked til, om ikke en Verdensby, saa dog til
en vigtig nordeuropæisk Handelsstad. Aarsagen var de
vendiske Hansestæders Tilbagegang og den engelske og