387 / 795
In teriø rer fra københavnsk Lavsliv i det 17. A arhundrede
3 7 3
eller Enke og fra alt løst Selskab sig entholde« og saa
igen melde sig1).
Den 19. Juli 1660 begærede Bagersvend Mathis Rab-
bagotskye at blive Mester, »efter at Gud havde hans
Lykke hannem beskæret, han sig med Antoni Meyers
Efterleverske befrie og i Ægteskab indlade skulde«.
Her er det en Mesterenke, der er Tale om, og i saa Fald
var det en af de autoriserede Bagerstillinger, han skulde
overtage, hvorfor der naturligvis intet var i Vejen for
Optagelsen, saa meget mere som han havde forevist Læ
re- og Geburtsbrev fra Byen Butner. Den Omstændig
hed, at han ikke havde tjent de to Aar som Mestersvend,
kom man over ved en Betaling paa 60 Rdlr.
I det hele taget synes det, at man inden for Bagerla
vet altid ha r kunnet klare en ikke gennemført Forplig
telse med Penge. Saaledes er det en gennemgaaende Re
gel ved saa godt som enhver Optagelse, at der maa be
tales en eller flere Tønder 01, fordi Mesterprøven ikke
var, som den skulde være. Der kan naturligvis ikke være
Tale om, at alle Mesterprøver ha r været daarligt udførte,
men man staar her over for en nem Maade at skaffe sig
et billigt Tilskud til den Fortæring, som det stedse var
Skik at nyde i Lavshuset.
Typisk er for Eksempel Claus Langholts Tilfælde fra
1663. Hans »Mesterbrød« fandtes helt »ulovlig«, hvor
hos det godtgjordes, at han ikke selv havde udført det.
Han slap alligevel ind i Lavet mod at give to Tønder
Rostockerøl i Straf og 2 Rdlr. til de fattige, »men ingen
at maatte forekaste ham det efter denne Dag under lige
Straf«.
Slet saa eftergivende var man dog ikke over for Sven
den Peter Petersen, en Mestersøn, der meldte sig til Op
tagelse. Medens ellers Reglen var, at de, der stod i Fa-
*) L av sprotok ollen den 13. Juli 1658.