391 / 795
In teriø rer fra køb en hav nsk Lavsliv i det
17 .
A arhu ndrede
377
byrdes Nærværelse, men udi mange samme Tid da til
stedeværende fornemme fremmedes Hosværelse, Lavet
ikke til ringe Despekt. Omgikkes og ikke finlig med Vel
kommen. Da fremstod Jochum Engel, beklagede sig, at
hvis dersom noget misligt af hannem var begangen, var
det sket i Drukkenskab, og hannem aldeles ubevidst, er
bød sig velvillig under Lavets Kendelse. Da blev derpaa
af Lavsbrødrene kendt saaledes, at Jochum Engel skulde
lade Velkommen i alle Maader igen vel forfærdige, lige
som den var tilforne, og derforuden for sin anden Fo r
seelse give til Straf 1 Tønde Rostockerøl til Lavet og til
de fattige 1 Mark, og hvis han oftere sig mod Lavet saa
grovelig forseer, skal han give dobbelt. Og ellers ingen
Broder at maa ham sin Forseelse forekaste, saalænge
han sig tilbørlig anstiller«.
Nu ha r Drukkenskab jo dengang og langt senere været
en meget formildende Omstændighed, og den kom al
drig nogen til Skade paa gode Navn og Rygte.
Hvad Drikkeskikkene angaar, fulgte man ogsaa blot
den gamle Overlevering, som altid havde hersket inden
for Lavene. Derimod spores den tyske Paavirkning tyde
ligt i mange Retninger, bl. a. ved Indførelsen af en hel
Del Ceremonier ved Lavsmødernes Afholdelse.
Tysk Zunft skyldes det saaledes, at Lavet kalder sig
det »lovlige« af tysk »løbliche«, at Møderne holdes »for
aaben Lade«, og at de indlededes med det saakaldte
»Umfrag«, en tre Gange til samtlige Tilstedeværende ret
tet Forespørgsel,
0111
de vidste noget, der stred mod Skik
og Brug inden for Lavet. Stor Vægt blev der ogsaa lagt
paa Velkomstens Pragt og Udstyrelse samt paa at drikke
af den paa den rette ziinftige Maade. Som Regel skulde
den tømmes til Bunds af den nye Mester, som optoges;
og at der blev holdt strengt paa denne Skiks Overhol
delse, ses deraf, at Bartholomez Møller den 22. April 1658
maatte love »at zire Lavets Velkom med et Sølvskilt til