395 / 795
In teriø rer fra københavnsk Lavsliv i det 17. A arhundrede 3 8 1
ophøre med deres Skælden, da havde de sig fra Lavet
at entholde, til de endelig paa sine tilbørlige Steder blev
forligte. Hvilket de dog uagtet forbigik og antastede hin
anden, som før er rørt. Og saaledes blev adskilte ufor-
ligte«.
I næste Møde den 11. December var det igen galt med
Hans Jacobsen i Anledning af en anden Sag. Han havde
nemlig solgt Brød fra to forskellige Steder, hvad der var
ulovligt. Trods Tilsigelse var han ikke mødt. To Brødre
blev derfor sendt til ham for at spørge, hvorfor han ikke
mødte, hvis han havde noget at klage over, at det kunde
blive »omgiven og bilagt formedelst Brødrenes venlig[e]
lmellemhandling«. Hans Jacobsen lod svare, »at han
ikke formaaede at komme paa Lavet, medmindre hannem
blev skikket Heste og Vogn«. Med Jacob Sørensen »vilde
han ingenlunde lade sig forlige, førend han kom til han
nem selv«. Efter dette Svar sendtes der endnu en Gang to
Lavsbrødre til ham for at »advare«, at »eftersom Hans
Jacobsen havde forflyttet fra sin egen Vaaning i La
vendelstrædet og nu er bewohnende ved Nørrevold og
dog paa begge Steder Brød falholder, hvilket formentes
ubilligt og umanerligt, da skulde Hans Jacobsen vide sig
nu derefter at rette, at hvis han ikke entholdt sig fra
sin Vaaning i Lavendelstrædet, han fraflytte [de], med
sit Brøds Salg og Falholdelse og blev ved det Sted og
Vaaning, han nu ibor og Brød falholder, var samtlig[e]
Lavsbrødrene ensstemmende med forderligst hans Vaa
ning i Lavendelstrædet med Underfogden og Stadstje
nerne at ville besøge, og der alt hvis Brød, han der hav
de, paa en Ret lade fratage. Da gav Hans Jacobsen til
Ansvar, at til Jul førstkommende vilde han først af Sted
holde Brød fal i Lavendelstrædet og siden sig derfra ent
holde med saa Skel, hvis Fuskeri der omkring befand
tes, blev afskaffet, ellers ikke. Men ellers formente han,