394 / 795
380
R . B e rg
ning for den Usømmelighed, han havde begaaet i D ruk
kenskab.
Saa let gik det imidlertid ikke altid. Det indbyrdes
Nag kunde give sig Udslag i voldsomme Scener, saale-
des som det hændte den 24. November 1656, da der var
Strid mellem Hans Jacobsen og Jacob Sørensen. Jacob
Sørensen beskyldte Hans Jacobsen for at have bagt 18
Læster Brød til Kompagniet og faaet det afsat, skønt
det ikke var lovligt, som det burde, og en Del deraf var
»schidet« og fuldt med Skarn. Han havde selv bagt to
Læster, som han ikke kunde blive af med. Til denne
Klage svarede Hans Jacobsen: »Det skal Du have sagt
som en letfærdig Cumpan. Item: Du skal have løjet som
en Skelm, Hundsfot og Flegel, og greb saa til en Kande,
som stod hos hannem dermed at vilde slaa til Jacob.
Men Anthoni Bager greb fat i Haandgreben i Kanden og
hindrede ham, at han ej fik slaaet til hannem. Da opstod
Oldermand Hendrich Koch og paa Rettens Vegne fo rm a
nede dennem til Skikkelighed, foreholdt dennem, at hvis
nogen havde noget paa hinanden at anke, da med Be
skedenhed at tale sig til Rette; og efter at ingen af dem
vilde lade sig sige, blev de afvist, medens Oldermanden
med Lavet beraadede sig, hvorledes de bedst ved en li
delig Kendelse kunde bilægge deres Stridighed; og efter
at de var indkaldte igen og tilspurgt, om de sig vilde
lade forlige og den ringe Straf, Lavet dennem tilkendte for
Forargelse og Rettens Foragt, godvilligen udgive, at den
gunstig Øvrighed ej dermed skulde besværes, da vilde
Hans Jacobsen sig ingenlunde under Straf give videre
end en Kendelse til de fattige. Medens blev ved sine for
rige Skældsord, hvorudunder Jacob slog til Hans, og f a t
tede saa hverandre i Haaret og tumlede hinanden om
paa Gulvet. Saa at Lavsbrødrene endelig omsider maatte
skille dennem ad, etc. Og førend de saaledes begyndte at
antaste hinanden, blev de foreholdt, at hvis de ej vilde