INTERIØRER FRA KØBENHAVNSK
LAVSLIV I DET 17. AÅRHUNDREDE.
Af R. BERG.
D
en Periode i .det københavnske Lavsliv, der ligger
imellem Christian IV’s Forsøg paa at komme La
vene til Livs 1613 og Enevældens systematiske Reformer
i 1680erne, er i flere Henseender mærkelig, for saa vidt
som vi i den har Lejlighed til at se, hvor lidet ydre Ind
griben i Samfundslivet virker, naar der ikke samtidig er
Trang til tilsvarende Ændringer indefra.
Der er jo næppe nogen Tvivl om, at der ikke er et
eneste Lav, der ha r efterkommet Forordningen af 1613
og virkelig er blevet ophævet. De er sikkert allesammen
vedblevet at bestaa. Om Slagtere og Sadelmagere ved vi
det positivt, eftersom deres Lavsprotokoller endnu er be
varede, og der er ingen Grund til at tro, at de andre Fag
ikke skulde have fulgt Eksemplet.
Grunden hertil har sikkert ikke blot været Trang til
Opsætsighed, men mest den passive Modstand, der kan
iagttages over for enhver Øvrighedsforanstaltning, man
ikke billiger. Der er næppe noget Lav, der direkte har
villet modsætte sig den kongelige Forordning; man har
blot slet ikke rigtig fattet Meningen med den og ikke
haft den fjerneste Forstaaelse af Christian IV’s hele eller
halve Merkantilisme, lige saa lidt som Kongen selv har




