376 / 795
362
Victor Hermansen
med 100 Rbdl. N. V., hvorved man udbad sig Conducteu-
rens Hjælp ved Arbejder, som maatte ønskes udført i
Frem tiden“.
C. J. Thomsens Regnskab giver os yderligere et Par
Smaatræk. Fire Politibetjente fik 5 Rdl. „for at løbe foran
den store Runesten og gøre Plads“ ; en Kældermand og
Glasmagasinets Folk fik 2 Rdl. 4 Mk. 8 Sk. for at gemme
Redskaber Natten over; Fejekonen i Rundekirke 1 Rdl.
for at feje efter de dér indlagte Materialier; Underoffice
rerne, Soldaterne, Stykkuskene og Vognmandskarlene til
sammen 20 Rdl. til Drikkepenge; og Graverkarlene for
„at opkaste de nedtraadte Grave“ 3 Rdl.
Et Par Aar senere beskæftigede Thomsen sig paany med
Opstillingen af Runestenene, selv om det nu kun dreje
de sig om deres fordelagtige Præsentation. I Juni 1821
lod han nemlig „alle de Nicher paa det astronomiske
Taarn, hvor de gamle Sten staar, stryge med Limfarve“,
ialt ti Stykker å 24 Kvadratalen å 6 Sk. Og samme Aar
blev et Runemonument, som kom fra Løvenholm (nu
kaldet Gesing-Stenen Nr. 1), opstillet inde i selve Kirken
paa en forhøjet Fod i den nordre Gang, som førte op
til Sakristiet35.
I 1832 maatte Museet flytte fra sine snævre Lokaler
paa Trinitatis Korloft og fik anvist nye og større paa
Christiansborg Slot, men Runestenene fik Lov til at blive
staaende. I 1854 flyttede Museet igen fra Slottet til det
endnu rummeligere Hjem i Prinsens Palais, men stadig
fik Runestenene Lov til at blive staaende. Først da Mu
seets Forhold efter Thomsens Død blev omordnet, og
J. J. A. Worsaae blev Leder, blev Runestenene i Marts
1867 flyttet fra Rundetaarn og opstillet i den ny-indrettede
Runehal i Nationalmuseet36.
Forinden synes der dog at have været en anden Plan
fremme om deres Anbringelse. Englænderen Horace Mar-
ryat, som var her i Oktober 1858, besøgte ogsaa Runde-