373 / 795
Runestenene ved Rundetaarn
359
at indvende mod det førstes Form og gjorde den meget
rigtige Indvending, at de altfor tæt oven paa hinanden
satte Runestene ikke vilde give noget godt Syn, fandt
jeg det saameget nødvendigere at udfinde en Maade, hvor
ved denne betydelige Udgivt kunde spares for Commis
sionen.
I Forening med Herr Conducteur Timmermann udsøgte
jeg altsaa en Plads paa Kirkegaarden, der var saaledes
beskaffen, at Runestenene tildels kunde hvile paa Kirkens
Fundament, sees af enhver Forbigaaende, og staae be
skyttede imod al Overlast. Commissionens og Kirkens
Foresattes Indvilligelse til, at Runestenene maatte hen
sættes paa denne Plads, var let erholdt, men en større
Vanskelighed var at overvinde ved, at tvende Grave netop
fandtes tæt op til dette Sted. Dog ogsaa Pastor Fallesen,
hvis Børn det var, der her laae begravne, tillod, at Stenene
maatte rejses, imod at jeg maatte give ham den Fo r
sikring, at Gravene skulde sikkres paa bedste Maade.
Da nu et godt Slædeføre indtraf, paadrev jeg Flytnin
gen. Herr Timmermann besørgede Slottets store Slæde
istandsat paa Commissionens Regning og nogle Ruller
osv. forfærdigede. Jeg henvendte mig paa Commissionens
Vegne til General Beck for at erholde de fornødne Heste
fra Artilleriecorpset, til Oberst Clausen ved Tøyhuset for
derfra at erholde Jernkjæder, Dunkrafter, Metalblokke
osv., og endelig til Politie Directeuren, for at den fornødne
Plads og frie Passage paa Gaderne maatte skaffes for
Transporten ved Politiets Hjælp.
En Dag blev brugt til at bringe den store Runesten
op paa et Underlag af Planker, og dette igjen ved Hjælp
af Ruller op paa Slæden. For at forebygge, at den ikke
ved Bevægelsen skulde kunne rulle ned af denne, blev
paa begge Sider anbragt svære Bjælke-Ender og for E n
derne svære Jernkjæder. Den følgende Dag, den 27. De
cember, var bestemt til Flytningen. For at undgaae Op