369 / 795
Runestenene ved Rundetaarn
355
med „en meget lang, og ved en særdeles Indretning ud
mærket Kanon, opfisket af Havet ved Anholt, samt
et stort Stentrug, formodentlig en Ligkiste, funden paa
Øen Føh r.“
Da Freden var sluttet, rørte Kommissionen atter paa
sig og ønskede flere Runesten indsendt til sin Samling.
Fra Sognepræsten i Nysted havde den faaet Efterretning
om, at der laa to Runesten dér, som den — sammen med
andre Ting — meget gerne vilde have. Den henvendte
sig derfor til Kancelliet30 og bad om dets Bistand til, at
den kunde faa „en Del af sine bedste Stykker, som den
hidtil havde maattet savne, fordi de ikke paa Grund af
Krigsurolighederne og den vanskelige Transport havde
kunnet ankomme her til Staden“. Det drejede sig dels
om en Samling af Oldsager, som Vedel Simonsen havde
tilvejebragt paa Elvedgaard, dels om nogle Runesten. „Af
de fra Hedenold levnede Mindesmærker fortjener disse
med Hensyn saavel til deres Betydning som graa Alder
dom unægtelig den allerførste Plads. Det har derfor og-
saa fra den nordiske Arkæologis første Plejefaders Ole
Worms Tid af været anset for enhver Oldgranskers Pligt
at søge at opbevare og at studere denne i Landene uden
for Skandinavien ubekendte Stenlitteratur. Af disse Sten
monumenter er vel nogle fra Sjælland og een fra Falster
kommet til Museet, men der ligger endnu adskillige om
kring i Provinserne (tildels paa højst upassende Steder),
hvis Hidskaffelse Kommissionen anser det for sin Pligt
herved ærbødigst at andrage paa. Saadanne er især: a)
to lollandske Runesten, som Admiral Løvenørn for nogle
Aar siden har ladet tildække med Jord i Nysted, for at
de kunde ligge i Fred, indtil de belejligt kunde bringes
herover; b) en Runesten ved Sørup Kirke i Fyn, skænket
af Baronesse Rantzau Lehn til Hvidkilde; c) en ved Gun-
derup i Jylland, skænket af Statsminister Grev Schimmel-
mann; d) en paa Løvenholm, skænket af Kammerherre
24*