367 / 795
Runestenene ved Rundetaarn
353
liden Samling af Oldsager er nemlig, ligesom blevet ind
viet derved, at nogle Runestene, som laae i en Krog inde
i Trinitatis Kirke, Tirsdagen den 11. Febr. bleve i Over
værelse af Professorerne Munter og Nyerup opstillede
ved Indgangen til Bibliotheket. Det gik da omsider i Op
fyldelse, det Ønske, den prægtige Antiqvar Thomas Bro-
derus Bircherod for hundrede Aar siden yttrede om disse
samme Stene. „Det var at ønske,“ skriver han i Af
handlingen de causis deperditarum apud septentrionales
antiqvitatum, „at de Runestene, som ligge henslængt paa
Kirkegaarden ved Trinitatis Kirke, blev opstillede ligesom
Marmor Arundelianum i Oxford, paa det Efterkommerne,
som muligen i sin Tid kunde faae Lyst til dette Studium,
maatte forefinde Hielpemidler dertil.“ Dengang Bircherod
skrev, var Stenenes Antal 13, og man seer af den store
Th. Bartholins Skrift de lihris legendis p. 91, at den til
al Slags Videnskabelighed saa meget hengivne Herre
Kong Frederik 3die havde paa Ole Worms Andragende
ladet dem føre til Hovedstaden fra Provinserne af. At man,
da de vare ankomne hertil, lod dem staa paa Kirke
gaarden, udsatte for Regn og Slud, er saa meget mere
at undres over, da Bartholin i det nysanførte Skrift gav
et tydeligt Vink om, at man mere omhyggeligt burde sørge
for at hæge saa mærkelige Levninger fra hin graae Oldtid.
„Sætter m an ,“ siger Bartholin, „disse Stene under Tag,
kan Skrivten paa dem vare, saa længe Verden staaer. —
Disse Bogstaver graves ikke bort af Bogorme.“ „Dog,“
lægger han til, som om det anede ham, hvad der vilde
ske, „Ildens Kraft kan intet modstaae.“ Dette har uden
al Tvivl været Tilfældet. Thi af de 13 Runestene, som
der for hundrede Aar siden laae paa Kirkegaarden, er
nu kun de 4 i Behold, og, hvor Resten er blevet af, veed
man ikke at forklare sig paa nogen anden Maade, end
ved at antage, at de ere bievne ruinerede ved den store
Ildebrand 1728. — Indskrivten paa de overblevne 4 Stene,