364 / 795
350
Victor Hermansen
Bogstaverne kan kendes“. Hertil føjes en Note17 om, at
„Stenenes Numre er indridsede i Taarnets Puds, saaledes
at der begyndes fra den vestre Del og gaas mod Øst“,
men der maa antagelig her foreligge en Fejl; i Stedet for
„Taarnet“ skal der sikkert læses „Muren“ eller „Kirken“.
Hverken ved Transporten eller senere ved Anbringelsen
synes man altsaa at have været synderlig forsigtig. Der
foreligger nogle Ytringer om Stenenes skødesløse Opbeva
ring18, men der har dog ogsaa en Tid været Planer frem
me om at sikre dem paa bedre Maade. Konsistorium gav
den 8. April 1682 sit Samtykke til et Forslag19, der var
fremsat af Professor Jørgen Eilersen, og som gik ud paa,
at „de gamle Rune-Stene og Monumenter, som staar paa
Trinitatis Kirkegaard, kunde indsættes i den Mur op til
Claus Solms Have og dér paa Pedaler (dvs. Fodstykker)
smukt opsættes, med Forklaring oven over paa en lille
Tavle, hvad det er for Monumenter“. Den 22. Juli stillede
han et nyt Forslag om Opstillingen, som ogsaa blev ved
taget, om end med et Forbehold, og den 29. Juli vi
ste det sig, at Bygmesteren gjorde saa kraftige Indsigelser,
at Arbejdet blev standset20.
Ved Hovedstadens Brand i Oktober 1728 blev ogsaa
Trinitatis Kirke med Universitetsbibliotheket et Offer for
Luerne, og det hedder sig almindeligt, at efter denne
Ulykke benyttede Kirkens Klokker, den bekendte Regne
bogsforfatter Søren Matthiesen sig af Lejligheden til at
tage de fleste af Runestenene og anvende dem som
— gratis — Grundsten i sin nyopførte Gaard. Det er
muligvis rigtigt, men det kan ogsaa være et ufortjent
Eftermæle, han har faaet. I hvert Fald bør man gøre
opmærksom paa, at denne Tradition om hans Gridskhed
og Ringeagt for Oldtidsminderne først foreligger paa Tryk
i 1807, og at den egentlig ikke rimer sammen med visse
faktiske Forhold21. Havde han villet forsyne sig med
billige Fundamentsten, er det vanskeligt at se, hvorfor