118 / 648
K ø b e n h a v n s S p o r v e j e .
I. Driften.
Almindelig Oversigt.
Spo rvejsdriften i 1940—41 prægedes af de ved Be
givenhederne i Aarets Begyndelse forstæ rkede V irk
ninger af K rigsudb ruddet i September 1939. Den skæ r
pede Kul- og B rændsto fsituation nødvendiggjorde fo r
skellige D riftsindsk rænkn inger, der navnlig for Om-
n ibu sd riften s Vedkommende gav sig følelige Udslag,
idet nye af Begeringen fastsatte Benzinrestrik tioner
m edførte, a t D riften pa a Linie 11 og 19 fra og med
1. Maj 1940 helt m aatte nedlægges, saaledes at det
efter dette T id spunk t k u n var muligt a t opretholde
D riften p a a L in ierne 21 og 22. Endvidere skabte Mørk
lægningens Ivæ rksæ ttelse den 9. April 1940 Vanske
ligheder og krævede Forho ldsregler af helt ny Art og
pa a Om raader, hvor der ikke kund e bygges p a a tid
ligere E rfaring er.
F o r Sporvognenes Vedkommende foretoges D rifts
indsk ræ nkn ing er ligesom det foregaaende Aar væ sent
ligst i de trafiksvage T im er og da hovedsagelig ved
Forøgelse af Intervallerne og Halvering af D riften paa
Yderstrækningerne. P a a Natlinierne indstilledes Kør
slen, der he r i Forvejen v ar stæ rk t beskaaret, dog helt
fra og m ed Natten mellem den 11. og 12. April 1940.
P a a Omnibuslinierne afkortedes D riftstiden fra og
m ed den 15. April, paa Linie 11 til Kl. 21,oo, paa Linie
19 til Kl. 22,oo og pa a L inierne 21 og 22 til Kl. 23,30,
m en nye Ind sk ræ nkn inger blev nødvendige ved F rem
kom sten ko rt efter af en m inisteriel Bestemmelse, ifølge
hv ilken der m ed Omnibusser k u n m aatte køres 30 pCt.
af det norm ale. F o r unde r disse Om stændigheder at
kunn e opretholde blot den nødtørftigste D rift paa P e
riferilin ierne 21 og 22, hvor Omnibusserne mange
Steder inden for relativt store Afstande er eneste Be
fordringsm iddel, m aatte som ovenfor nævnt fra og
m ed den 1. Maj 1940 D riften paa Gentrum linierne 11 og
19, der i en Nødsituation som den givne i de allerfleste
Tilfælde lader sig erstatte af sam- eller paralleltløbende
Sporvognslinier, helt indstilles. Driftens Ophør paa
L inie 21 og 22 fastsattes til Kl. 22,oo og holdtes u fo r
and ret Aaret ud. Som gennem ført allerede i September
1939 for L inie 21’s Vedkommende betjentes fra og
med den 1. Ju li 1940 ogsaa Linie 22 udelukkende med
tom andsbetjen te Vogne, hvorved Kørslen med enm ands-
betjente Vogne helt ophørte.
Med Hensyn til Vognenes Mørklægning skete der i
Løbet af Somm erm aanederne 1940 en væsentlig F o r
bedring. Den første Mørklægning, der var baseret paa
Anvendelsen af b laat Lys, blev hverken yndet af P e r
sonale eller Pub likum . Det lykkedes at faa Tilladelse
til i Vognenes Ind re a t erstatte den m ed en effektivt
afskæ rm et, ufarvet Belysning, der i høj Grad lettede
B illetteringen og gjorde det muligt for Passagererne at
læse under Kørslen. Det af Sporvejene ind fø rte fo r
bedrede System til Mørklægning af Vognene blev se
nere optaget flere and re Steder. Af F o ran staltn ing ern e
udvendig p a a Vognene k a n nævnes, at Sporvognene
forsynedes m ed Baglygte af en særlig G lim lampekon-
struk tion. Endvidere gjordes det ved Paabygn ing af
en særlig M odstandsanordning muligt at anvende Spor
vognenes Afviserlys m ed ned sat Lysstyrke under
Mørklægningen. Stoppestedernes P lacering i Gaderne
afmæ rkedes ud en stø rre Udgift ved H jæ lp af en ny
G lim lam pekon struktion anb rag t paa Ledningsnettets
Bæ retraade ved Stoppestederne.
Af Hensyn til S ikkerheden nedsattes fra Oktober—
November 1940 Bejsehastigheden under Mørklægnin
gen for sam tlige D riftsform er. Sporvognene blev ved
denne Lejlighed forsynet m ed en indskydelig Kontrol
lerspæ rring til Anvendelse under Mørklægningen for
unde r denne at fo rh ind re Brugen af de to højeste H a
stighedstrin. Ligeledes af S ikkerhedshensyn, nem lig
for ikke at blænde Vognstyreren, respektivt Chaufføren,
med Lys fra Vognens Indre, direkte eller ved Befleks
i Forruden , gik m an fra og m ed den 15. Oktober under
Mørklægningen bo rt fra at aabne F o rdø ren ved sam t
lige Stoppesteder, og ind sk rænkede dette til k u n at
finde Sted ved T rianglen, Kongens Nytorv, Holmens
Bro, Raadhuspladsen, F rihed sstøtten, Nørreport og
Nørrebros Runddel sam t ved Endestationerne.
Med Mørkets T iltagen i E fteraare t 1940 skete en
m æ rkbar Stigning i Antallet af A fstigningsulykker, idet
det aab e nb art var vanskeligt navnlig for æ ldre Menne-'
sker at afgøre, hv o rn a a r der var helt standset ved
Stoppestederne. Sporvejene ivæ rksatte derfor og førte
V interen igennem en P lakatkam pagne , ved hvilken
der indskæ rpedes Forsigtighed og gaves Regler med
Hensyn til Sporvejskørslen under Mørklægningen,
ligesom ogsaa P ressen tog advarende til Orde. P aa
denne Maade lykkedes det at hidføre en kendelig Ned
gang i U lykkernes Antal.
Der fo refald t i Aarets Løb 2 Gange L u ftala rm i
Sporvejenes Driftstid, nem lig første Gang Mandag d.
8
. Ju li Kl. 14,34 og anden Gang Natten mellem Lørdag
d. 20. og Søndag d. 21. Ju li KL 0,29, førstnævnte af 13,
sidstnævnte af 43 M inutters Varighed. Udover Forsin-