5 / 142
Gvtoir
Kobenhavn Anno 1(311.
FØRSTE AFSNIT.
J
eg
kender min Fødeby ud og ind; sæt mig, hvor
du vil, og jeg skal linde Vej! — saaledes siger de
fleste Københavnere, selv om de maaske dog nu til
Dags kunde have vanskeligt nok ved at hitte Rede i
det Chaos af nye Gader, der efterhaanden omspænder
og overspinder vore Forstæder, hvor den ene gamle
idylliske Ilave efter den anden har veget Pladsen for
store Kaserner, som ganske vist byder eventuelle
Lejere alle Nutidens Bekvemmeligheder og en Ud-
styrscleganee, der dog hyppigt er ret forloren, men som
herover vor kære By dens grønne Præg. København
bliver en Storstad med alle en saadans Fordele og
Skyggesider. Men selv om vi rykker de gamle Træer
op med Rod, saa rykker vi dog aldrig vore Minder ud
af den ægte Københavners Hjerte. At elske sin By er
ensbetydende med at elske dens Fortid, dens Historie
og haabe paa dens Fremtid. Men hvor mange er de
Københavnere, som virkelig, naar de travle haster
igennem Staden pr. elektrisk Traad eller paa Apostlenes Heste, husker paa, at de træder paa Minderne,