8 / 142
6
Non, og vi maa jo antage, at dette ikke var et Skalkeskjul forWadum, der fik Non; han skildres nemlig altid
af sin Samtid som »Tænkeren, mod hvis Pande mangen
anden gned sin« for elektrisk at faa meddelt de geniale
Tanker. Hvorom alting er, den beskedne Mindesten
ved Holmens Kirke staar med Rette til Minde om en
Mand, som Samtiden beundrede, og om hvem vi kun
kan erkende, at han havde god Indflydelse. Som Dig
ter var han meget lille — han skrev en skrækkelig Ode
til Indfødsretten, — men som Politiker betød han betydelig mere end mangen en nu, derfor bor vi ikke gaa
hans Mindesten forbi i Ligegyldighed.
Kirkegaarden omkring Holmens Kirke er ikke den
oprindelige. Den laa et godt Stykke derfra, omtrent
hvor nu Det kongelige Teater ligger. Man har jo Trang
til en Kirke, for man faar Brug for Kirkegaarden, og
da »Skipperboderne« — de mange Smaagader, der nu
ligger mellem Holmens Kanal og Østergade — befolkedes, maatte Kirken naturligvis folge efter. Først
et halvt Aarhundrede senere anvendte man Urte-
gaarden deromkring til Begravelse, sandsynligvis fordi
det R. F. P. paa Kirken alligevel fik den ominøse Betydning, og der manglede Penge. En Grav for »eL
stort Lig« kostede 2 a 3 Rigsdaler, for »et lille Lig«
3 Mark. Det var billigere at komme i Jorden da end nu.
Ser vi os om paa den lille Kirkegaard, opdager vi
lige bag Gitteret en Sten, der bærer Indskriften: Admiral
II. C. Sneedorff
1759—1824.« Det var den Mand,
som organiserede Undervisningen for vore Søkadetter
og navnlig sørgede for, at de ved Øvelsestogter — det
har været i Brug siden — lærte at manøvrere til Søs.
Samtidig med, at han var stræng militær med Fordrin
gen om Lydighed og Orden, var han en fortræffelig Pædagog og i høj Grad afholdt af sine Kadetter. Det kom
vel noget af, at han — til Husbehov — var Poet ved
Siden af Officer. I sine Taler til Ungdommen kunde han
lade sig henrive til en lyrisk Flugt, der mulig nu falder
lidt svulmende, men viser, at han var en Mand med