6 / 142
4
at disse raaber og kalder paa dem fra de gamle Huse,
at de saa at sige spirer op af Brostenene? Vi gaar —
siger et gammelt, sandt Ord — kun paa Thorvaldsens
Museum, naar vi har Besøg fra Provinsen, og saa er vi
umådelige Vejvisere. Lad det nu gaa, skønt vi ikke
rigtig godt kan være det bekendt; men at vi til daglig
gaar forbi det Friluftsmuseum, som Historien har gjort
vor gamle By til, uden at vi ænser det, — ja, det er
noget, som en Ven af vor By og dens rige Minder ikke
kan forstaa, fordi han ved, at Fordybelsen i Enkelthederne netop giver et Bidrag til Byens Fysiognomi,
der er saa rigt og afvekslende, at der fødes ny Kærlighed af hvert Minde.
For at have et Udgangspunkt, lad os da begynde
ved
Holmens Kirke.
Ja, det ved vi jo alle, at den er bygget af
Christian
den Fjerde,
og at det »R. F. P.«, der staar paa Gavlen,
ikke betyder »Riget fattes Penge«, men »Regna firmat
pietas« (Fromhed fæstner Rigerne). Men hvem tænker
paa, at den stolte Holmens Kirke, hvis Kongeport —
lige for Nikolajgade — er en af de skønneste Prydelser,
vor By ejer, oprindelig var en Ankersmedie paa Bre-
merholm, som Kong Christian omdannede til Kirke,
da der ikke var andet Sted for Holmens Folk at bolde
Gudstjeneste i end et Arbejdsskur, hvor man plejede
at spise sin medbragte Frokost? Paa Grund af denne
sin Tilblivelse er Kirken ikke orienteret paa sædvanlig
Vis, men ligger i Nordost-Sydvest, med Koret i Sydvest. — Kigger vi ind paa
Holmens gamle Kirkegaard,
opdager vi en glat, trekantet Sten, hvorpaa Navnet
»Jens Waduim
spørger, om vi ogsaa ved, hvad den betyder. Men hvor mange aner nu, kun 100 Aar efter at
Stenen er rejst, hvad den skal minde om? Det var i
Aaret 1805, at denne Mindesten rejstes. Herom siger
Jonas Collin
i »Borgervennen«: »Det var den 14. April
1804, at hans Virken her nede ophørte. Aarsdagen
efter satte nogle faa Venner et simpelt, men betydningsfuldt Minde over hans Grav paa Holmens Kirke-