Knud Bokkenheuser

Øjeblik efter skulde rive Forsamlingen med:

Henrik

Steffens

stod paa Katederet. Og saa man sig om i

Avditoriet, opdagede man Foredragsholderens uad

skillelige Ledsager,

Oehlenschldger,

og ved lians Side

Svogeren,

Carl IIeger,

længere henne sad Steffens’ ene

Fætter,

Nicolai Frederik Severin Grundtvig,

der her

for første Gang horte en Forelæsningsrække til Ende:

lidt fra ham opdagede man den anden Fætter,

Ole

Hieronymus Mynster,

den altfor tidlig afdøde Læge,

medens man forgæves spurgte efter hans yngre Broder

J . P. Mynster.

Man maa ikke søge Grunden til J. P.

Mynsters Fraværelse deri, at han, som han selv siger

i sine Erindringer, ikke regnede

Steffens

blandt dem

»ved hvis Fødder han kunde sidde som Discipel«;

thi alene af personligt Venskab for Foredragsholderen

var han sikkert mødt, hvis han ikke netop 8 Dage i

Forvejen havde tiltraadt sit Præstekald i Spjellerup.

Helt forkert er det, naar nogle fortæller, at

St. St.

Blicher

var til Stede ved disse Forelæsninger; thi

han vendte først tilbage til Hovedstaden 1803 og

kan altsaa først have hørt den sidste Række, som

ligeledes afholdtes paa »Elers« næste Vinter. Derimod

var begge Brødrene

Ørsted

til Stede, og

H. C. Ørsted

var jo i alt Fald i hele sit Liv en af Naturfilosofiens

trofaste.

Vi maa fra Elers Kollegium skraa over Gaden

for at træffe det tredje Studenterhjem, Perlen for

dem alle,

Christian IV’s

i 1623 oprettede

Regens,

»den purpurklædte Gaard ved Taarnets Fod«. Naar vi

nu tænker paa Regensen, er det som

Plougs:

»Arsenal

for fyldte Revolutionsgranater«, som

Hostrups

harm

løse Generalforsamlingshjem eller som

Chr. Winthers

Lindely for »de Herrer i Aandernes Rige«. Men der

var en Tid, da Studenten kun var »Soldat udi den

sorte Hær«, og fra den Tid er Billederne vel nok

brogede men aldrig lystelige, og det lyse og lette,

der senere vandt sit Symbol i den klædelige og fikse

Silkehue, som enhver bærer, som han vil, har sit