70
denternes Velgørere haft til at anbringe ikke mindre
end tre Studenterboliger:
Borchs
og
Elevs Kollegium
og
Regensen
i denne Gade.
Ideen med at opføre Studenterboliger skyldes oprindelig gamle
Christopher Walkendorf,
som i 1595
omskabte det i St. Pederstræde beliggende tidligere
Karmeliterkloster, hvortil selve
Povl Helgesen
havde
været knyttet, og hvor han sikkert har boet, til et
Kollegium. Skønt vi jo nu geografisk set befinder
os et Stykke fra St. Pederstræde, skylder vi dog
dette ældste Kollegium at nævne, at der herfra lyser
et Navn som
Johannes Ewalds.
Her boede han, da
»man rev hans Skytsengel fra ham«. Han siger: »Jeg ,
havde min Arendse, nu har en anden hende«. I disse /
Ord ligger en Afgrund af Smerte og Sorg, der nok (
kan skabe en Digter. Men Walkendorfs Kollegium
pranger med tre andre Navne fra en senere Tid, som
fortæller meget. Her boede paa een og samme Tid tre
unge studerende —
Ingemann
,
Grundtvig
og
Blicher.
Selv om Venskabet mellem de to sidste ikke stod for
en alvorlig Prøve senere, —
Grundtvig
foretrak jo at
holde sig ret passiv overfor
Blichers
folkelige Iiimmel-
bjergsfester, da han var højkongelig engageret hos
Christian den Ottende
— saa var der mellem dem begge
og den elskelige
Ingemann
en inderlig Forstaaelse,
der varede det hele Liv. Grundtvig værgede mandigt
Ingemanns forfulgte »kvindelige« Uskyldighed mod
Heibergs
»Julespøg« i 1816—17, og da de begge var
ældre Mænd, kunde Grundtvig ikke ved
Oehlenschlå-
gers
70 Aars Fødselsdag nægte sig at overtræde
Forbudet mod, at der maatte tales for andre Digtere
end »Skjaldenes Adam«, ved at udbringe Skaalen for
»Digterinden blandt de danske Digtere« —
Bernhard
Severin Ingemann
— alt sammen gammel urustelig
Kærlighed fra Walkendorfs Kollegium. Skønnere
endnu staar
Blicher
med sit dejlige Digt til Ingemann
efter dennes eneste Udenlandsrejse: »Hedelærkens
Velkommen-hjem til Nattergalen«: