Knud Bokkenheuser - Indre By

71 / 142

sene, lier vandedes Hestene, og gennem en lille Laage
slap man ind i en blomstrende Abildgaard. Til den
ene Side laa et lavt Stuehus, i hvis bjælkeloftede
Rum Videnskabsmanden havde sit Studerekammer
og sit Museum, et Kuriositetskabinet, paa hvis snævre
Hylder der var samlet de underligste Ting: Spille­
værker fra Niirnberg, Rariteter af alle Slags, Fostre
i Spiritus og sjældne Planter, alt samlet med Renæssancetidens umættelige Trang til at vide, til at se
noget nyt og til at lære. Undrede man sig over, at.
det var en saadan Landhusholdning, man traf inde
i Hjertet af København, saa laa Forklaringen dog
i Grunden ret nær; thi Professorerne lønnedes ikke
alene med rede Penge men tillige med en Slags Forpagtningsret til det Landgods, der tilhørte Universitetet, deraf kommer Holbergs Udtryk »de Højlærdes
Bønder«. Dette Forhold var ganske gavnligt i en Tid,
hvor det at se med egne Øjne var saa sjældent for
en Videnskabsmand, at han saaledes fik Tag i det
praktiske Liv, og selv om det maaske gik her som i
Uppsala, hvor Olof Rudbeck klager over, at Professo­
rerne i Konsistoriums Møder taler mere om Kornpriser
o. 1. end om lærde Materier, saa naaede Videnskabendog netop i praktisk Henseende et langt Skridt videre frem, der bedst betegnes ved, at Caspar Bartholin
i 1620’erne sad og skrev om det menneskelige Legeme
indvendigt uden nogen Sinde at have set det, medenshans Søn, Thomas, i 40’erne foretog Vivisektioner.
— I dette Kvarter, bag disse gamle, triste Mure, er
den levende danske Videnskab, som i den Tid bragteNavne som Niels Stensens, Ole Borclis og Ole Romers
ud over den hele Verden, fodt og baaren.
Fra Reformationstiden faar Kannikestrædes Navn
Latinerklang, og Grunden hertil er naturligvis først
og fremmest den, at ingen anden Gade fører saa umiddelbart til Universitetet som den, og Studenterne
har haft Trang til at have kort Vej, naar de skuldetil deres Lektioner. Og den samme Aarsag har Stu-