177 / 230
168
at de maa have haft særdeles gode Forbindelser ved
Hoffet.
Im idlertid var der et Par andre Steder i Verden
stiftet store chirurgiske Læreanstalter, der nødvendig
vis maatte fremkalde de danske Chirurgers Ønske
om noget lignende. Det var først og fremmest i
Østerrig. Under den bayerske A rvefø lgekrig 1778
—1779 viste det sig, at den østerrigske Hær var
meget slet forsynet med brugelige Chirurger.
Josef
den Anden
ønskede at gøre noget herfor, og han op
rettede da et chirurgisk Academi paa sin L ivch iru rg
Brambillas
Initiativ, og 7. November 1785 var det
pragtfulde Institut saa vid t færdigt, at det kunde
indvies ved en Tale a f
Brambilla,
der var sat i
Spidsen for det.
Det er ganske tydeligt, at de danske Chirurger
bleve stærkt paavirkede af de Meddelelser om det
østerrigske chirurgiske Academi, som de modtoge,
thi endogsaa i mange Detailler fulgte de Østerrigernes
Plan, og bl. a. stammer Ideen om at creere chirur
giske Doctorer, som v i forøvrigt ikke ville komme
til at omtale i denne A fhandling, utvivlsomt fra det
østerrigske Academi, hvor det gennemførtes paa en
ret mærkelig Maade. Det er vel heller ikke urimeligt,
at den østerrigske L ivch iru rg
Brambillas
Exempel
har virket smittende paa den danske L ivch iru rg
Bodendick,
hvis Virksomhed for Chirurgerne var
uegennyttig, medens
Brambilla
satte sig selv i Spidsen
for det østerrigske Academi, — en S tilling han ikke
magtede og tilsidst maatte opgive.
Men det var ikke alene i Wien, at man fik en
ny chirurgisk Læreanstalt, det var ogsaa Tilfældet
i St. Petersborg. Her aabnedes en Skole 29. November
1783 fuldstændig uafhængig af Collegium medieum