178 / 230
169
og Videnskabernes Selskab. Den stod direkte under
Kejserinden , der indkaldte
Mohrenheim
og flere tyske
Lærere til den og lod bygge en stor Anstalt dertil.
Indtil Bygn ingen var færdig, benyttedes tre ældre
Huse.
I det ene boede Lærerne, i det andet
30 Pensionærer, og i det tredje var der Hospital for
40 Patienter. Foruden de 30 Pensionærer var der
25 Volontærer1). — I det Hele var der en Bevægelse
i Gang til at forbedre den chirurgiske Undervisning,
og flere Steder bleve de ældre Anstalter betydeligt
udvidede.
De danske Chirurger forholdt sig tavse, og man
hørte intet til dem, indtil der pludselig rejste sig en
Storm fra dem foranlediget ved
Todes
Virksomhed.
Denne mærkelige, velbegavede men lunefulde Mand,
der fra først a f selv var Chirurg, men derefter blev
Doctor, stiftede en stor Mængde Tidsskrifter og der
iblandt sit
Medicinisch-chirurgisdie Bibliothek
, hvori
han udfoldede en stor kritisk Virksomhed. Han an
meldte heri en Mængde Skrifter saavel af Danske
som af Udlændinge, men han havde en sjælden Evne
til at gøre det paa en højst ubehagelig Maade, hvor
ved han skaffede sig mange Fjender saavel i som
udenfor Landet.
Han gjorde sig en Æ re af at
kritisere saa skarpt som muligt, ja det ser næsten
ud, som om han gjorde sig al mulig Umage for at
fremdrage alle svage Sider ved et Arbejde.
Denne K ritik ramte ogsaa som sagt adskillige
Danske deriblandt
Hennings
, der havde skrevet en
Afhandling: „E ine wahre und zuverläszige B e
schreibung von den Kenntzeichen und der Cur der
Entzündung des Magens und der Gedärme“ (1777),
b
Tode:
Sundhedsblade 1785—1786 P. 26—28.