184 / 230
175
ogsaa virker mod de danske Chirurger, vil, at lian
skal dømme. Han begynder med at vise, at
Tode
i
samme Aar, livor han udtalte sig paa det voldsomste
mod den prenssiske Generalchirurg
Theden
, som han
regner til „mittelmässige oder gar elende Scribenten“ ,
har tilegnet ham et Arbejde, hvis Dedication be
gynder: „Wohlgebohrner, Hocherfahrner Herr Ge-
neralchirurgus, V erehrungswürdiger Herr! Machen
Sie ja einen Unterscheid zwischen dem
Tode,
der
die medicinisch-chirurgische Bibliothek schreibt, und
dem Verfasser der gegenwärtigen kleinen Schrift.
Der Letztere hat mit keinen Recensentenabenteuern
zu thun, und kennet einen
Theden
nur aus den für
wahre Aertze herausgegebenen Werken, und aus
dem beneidenswerthesten R u fe “ osv.
Han omtaler dernæst
Todes
overvældende Ros
over et lille Arbejde af den danske Læge
Rudolph
Buchhave
om Nellikerod som Febermiddel og hans
senere Angreb paa ham, og det er ingenlunde
smigrende, hvad han siger om
Tode
i den An ledn ing;
han omtaler hans Angreb paa
Hennings
, og at han
fik lokket gamle
Reiser
, Forfatteren a f Ildebrands-
historien, til at prostituere sig ved et Foredrag i
det chirurgiske Disputereselskab, hvorefter han offent
liggjorde dette Foredrag med en haanlig Indled
ning1). T il denne mærkelige Optræden fra
Todes
Side søger han Grunden i en Kabale, som er rettet
mod den chirurgiske Skole.
Fortalen er dateret 24. Februar 1784 og frem
kaldte et aabent B re v fra
Tode
til
M artin i,
et B rev,
som je g desværre ikke kender, da det ikke findes
1) Medicinisch-cliirurgische Bibliothek VI P. 244—249.