190 / 230
181
klæring havde han skrevet: „Dasz
Callisens
heraus-
gegebene Institutiones Chirurgiæ nicht des Herrn
Etatsrath
Bergers,
sondern des Herrn
Callisens
eigene
A rb eit seyn, darauf hätte nun auch wohl Herr
Riegeisen
ihm ein Certificat gegeben: und mir däucht,
er thut es; denn, er hält den Herrn
Callisen
selbst
für den Compilator“ 1).
Fø r Academiets Stiftelse var der imidlertid ikke
fremkommet nøjere Oplysninger herom, der gik blot
et R y g te mellem Chirurgerne, et R yg te der sikkert
ikke har gjort Beskyldn ingen mindre, men som tvert-
imod har overdrevet meget betydeligt.
Da altsaa
Callisens
Bog er skreven paa Latin,
da den kun er et kort Compendium eller, om man
vil, Grundlag for Forelæsninger, og da der gik et
R yg te om, at den var et Plagiat, var det ikke saa
underligt, at den ikke skulde skaffe
Callisen
Anseelse
mellem Chirurgerne.
Det var først og fremmest
Kølpin,
der var for
bitret paa
Callisen
, og dernæst mente de øvrige
Chirurger tildels med Rette, tildels med Urette, og-
saa at have Grund dertil, og dette gav Anledning
til, da Regeringssk iftet syntes at byde en gunstig
Lejlighed, at sex Chirurger sloge sig sammen og
indgik med et Forslag, der formodentlig for det
væsentligste skyldtes
Kølpin.
Disse sex Chirurger
vare
Wilhelm Hennings, Alexander Kø lp in
,
Johan
F rid rich Brieghel
,
Johan Christian Bodendick, Frants
Diderick Laders
og
F rid rich Christian Winsløw.
A f disse vare
Liiders
og
Brieghel
de mindst be
tydelige, og de kom sikkert udelukkende med paa
p
Martini:
Recension der beiden jüngsten Streitschriften osv.
P. 126 Anm. 226.