188 / 230
179
han vilde have Amphitheatret forenet med Univer
sitetet, og at han var kommen i Vejen for
Kølpin.
Men
Gallisens
udmærkede videnskabelige V irk
somhed, hans berømte Lærebog, kunde den ikke
skatfe ham en saa stor Anseelse blandt Chirurgerne,
at de saa bort fra alt andet for blot at beholde ham
som Læ rer? A ldeles ikke! Hans Lærebog er for
det første skreven paa Latin, og for det andet er
den kun et Compendium, som var godt nok for de
medicinske
studerende, der skulde have lidt Begreb
om Chirurgi, men som ikke egnede sig til Lærebog for
Chirurgerne. Der er ikke nogetsomhelst originalt
i de ældre Udgaver, som vare udkomne paa den Tid,
og i de senere var det originaleste Systemet, der
var saa kunstigt, at det ikke var til at finde ud af.
Saaledes afhandles under Cohæsiones præternaturales
saa forskelligartede T ing som Cataract, Calculus,
Imperforationes og Anchyloses. Og under Imperfora-
tiones findes afhandlet Imperforationes iridis, narium,
aurium, vaginæ, intestini recti og glandis. Skal
man saaledes finde noget om Irisoperationer, skal
man søge under Imperforationes iridis! Man v il der
for ogsaa finde, at
Richter
, hvis Chirurgi staar
himmelhøjt over
Callisens
, og som forøvrigt oversatte
Callisens
B o g paa tysk, udtaler: „Dies Buch empfiehlt
sich durch Ordnung, Kürze und Vollständigkeit vor
vielen ändern, und scheint zum Gfebrauch acade-
mischer Vorlesungen sehr bequem zu seyn." Noget
lignende siges i Creutzenfeldts Bibliotheca chirurgica,
— begge fremhæve, at den er egnet til
academiske
Forelæsninger, men de tale ikke om Chirurgerne.
For disse egnede den sig næppe til andet end til
Repetition. Og Chirurgerne vidste dette, thi
Martini
siger med R ette: „E in
einziger Heuermann
hat mehr
1 2
*