182 / 230
173
en meget erfaren og habil Mand, hvorved han tillige
interesserede sig lor ham, om der kunde tilvejebringes
ham et lidet fixum ved bemeldte Station igennem
Collegii medici Mediati on“ 1). 7. September udnævntes
han derpaa til Chirurg i Varde samt Skads, Vester,
Øster og Nørre Herred. 1768 tog han Tjeneste som
Chirurg hos Konferentsraad Løvenskjold, 7. Septem
ber 1769 b lev han Regimentsfeltskær ved det slesvig
ske Infanteriregiment, der vistnok var indkvarteret
i Ribe. Han døde
2 1
. Marts 1794 i Kjøbenhavn.
Ved
Martinis
Død fandtes en Nekrolog i et
Tidsskrift2), der i det Hele synes at bedømme ham
rigtigt. Den ly d e r :
D en 21. Marts døde Hr. Regimentschirurg
Ferdinand
M a rtin i
i sit 60. Aar. D e vigtigste af hans Skrifter ere
opregnede i W orm s Lexikon og i Creutzenfelds Bibliothek.
Hans Værk „von Kopfbeschiidigungen“, som bestaar af
6 Bind, er bleven mindre læst, end det fortjener.
Unægtelig findes i samme mangen skarpsindig Under
søgelse, mangen ypperlig Ide, skønt fremsat i et næsten
nforstaaeligt, særdeles trættende Sprog. Hans „Versuch
und Erfakrung tiber die Empfindlichkeit der Sehnen“
(Kph. 1770), gjorde ham især berømt som Physiolog
Han var, som bekendt, Chirurgernes og det chirurgiske
Academis ivrigste Talsmand. I denne Anledning udgav
han en Mængde Stridsskrifter, som imod Doctores medicinæ
røbe alt for megen Intolerance. D isse holdt han, næsten
nden Undtagelse, for Chirurgernes og Chirurgiens naturlige
uforsonlige Fjender.
Ved dette urigtige fornærmelige
Begreb om en hel K lasse af værdige Videnskabsmænd,
hvilket han ved enhver Lejlighed lagde for Dagen, ved
den H eftighed og de haarde nærgaaende Udtryk, med
hvilke han som oftest anfaldt sine Modstandere, tildrog
han sig flere Gange de bitreste Kritiker, og blev han af
1) Colleg. medicums Protokol 14/8 1764.
2) Physicalsk-oekonomisk og medico-chirurgisk Bibliothek I
1794 Marts P. 3 6 7 -6 8 .