![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0066.jpg)
59
steins
Vorgabe unter dem verstorbenen Professor
Chirurgiæ sehr hochgetriebene schädliche Animo
sität zwischen dem Corpore medico u. chirnrgico anf
beständig vorgebeugt seyn würde.“ I en senere til
føjet Bemærkning skriver
Kratzenstein,
at han har
faaet
Rottbøll
til at skrive den danske Erklæring,
som saa godt som uforandret er gengiven ovenfor.
Alle Professorerne erklære sig enige rned det
medicinske Facultet undtagen Professor theologiæ
Holm
, der i et langt interessant Indlæg udtaler sig
imod Amphitheatrets Forening med Universitetet.
Prof.
Kali
er enig med ham, men gør opmærksom
paa, at Cancelliet kun forlanger Erklæring om, hvor
ledes en Forening kan finde Sted, ikke om, hvorvidt
den er heldig. A f
Holms
Bemærkninger ere et Par
værd at omtale. Han tvivler paa, at det er tjenligt,
at Universitetet faar en Professor chirurgiæ i Stedet
for den „ypperlige“ Anstalt, der tindes. Man maa
altid frygte for Strid mellem Læger og Chirurger,
i hvilken Henseende han henviser til Stridighederne
i Paris, som han synes at kende ganske godt, og
det forekommer ham at maatte blive meget værre,
naar Prof. chirurgiæ er ansat ved Universitetet, end
naar han er udenfor. Selv om han til at begynde
med ikke har Løn, Residents osv. ved Universitetet,
vil han ønske det, og efter en heldig Kur ved Hoffet,
vil han opnaa det. Som Exempel paa, at Hofgunst
kan spille Rolle, fortæller han, at
Hofstetter
1) ved Kon
gens Vilje blev første medicinske Professor, medens
Franckenau
, der skulde have været det iflg. Fundatsen,
blev staaende som anden til
Hofstetters
Død. Han
i) Se
Ju l. P etersen :
I)en danske Lægevidenskab 1700 —1750.
P. 43 - 44.