ChirurgiskAcademisHistorie_1896

70 / 230

63
Duelighed i sit Kald, og ulastelig Tænkemaade og
Forhold ikke alene med Sikkerhed forskaffede en­
hver den Glæde og Lykke, som han fortjente, og
som var ham væsentlig gavnlig; men endog be­
tryggede ham mod alle Slags aaabenbar Mishandling.
Det kunde derfor aldrig falde mig ind, at søge saa-
danne skæve og krumme Veje til Befordring“ .
For disse sidste naive Bemærkninger, som Calli-
sen ikke kan have ment, undgik han naturligvis ikke
Martinis Spot. Vi finde imidlertid i Riegels’s Insinua­
tion en Vejleder til at komme paa Spor efter, hvem
der har bevirket Kongens Befaling til Cancelliet.
Callisens første Hustru, som der sigtes til, hed
Catharina Birgitta Braun, med hvem han blev gift
24. Marts 1773, altsaa en Maaned efter at han var
bleven Professor. Hun var en Datter af Frederik
den Femtes Livchirurg og Kammertjener Simon
Gottfried Braun, der døde 1772, og Fredericka Lovisa
Gundelach, der døde 17671), og det kunde jo tænkes,
at det var hendes Faders Forbindelser ved Hoffet,
der kom Callisen til Hjælp, men da Braun var død
1772, er det ikke rimeligt. Men Biegels siger da og-
saa, at det var Præsten Qvist, der protegerede Calli­
sen. Dette er ganske rimeligt, thi denne Mand, der
er født 1714, blev 1748 Slotspræst i Kjøbenhavn, 1752
Hofprædikant og 1754 første kgl. Hofprædikant, og
han har vel derfor nok været i en indflydelsesrig
Stilling. Men har han da noget med Callisens For­
lovede at gøre? J a han var gift med Charlotta Amalia
Gundelach2), der formodentlig var en Søster til Brauns
Hustru. Det er saaledes sandsynligt, at Biegels dog
p Adresseavisen 17/3 1767.
2) Worms Lexikon.