69 / 230
62
A f Cancelliets Forestiling ser man, at
Callisen
har haft Protektion, idet det siges, at Kongen har
befalet, at hans Memorial „skal forestilles“ . Dette
er ganske interessant, da det var et Punkt, som
Riegels
senere trak frem.
Callisen
havde benægtet,
at han, da han indgav sin Ansøging, vidste noget
om, at han skulde succedere
Hennings,
og
Riegels
bemærker hertil1) : „Kan Professoren saa let glemme,
hvorledes man
1772
og
1773
talede meget om Fruen-
timmernes Magt, om .Giftermaals Vælde? J a i de
Tider var man noget ubillig imod det smukke K ø n ;
var og dristig til at tale. Nylig sluppet ud af de
frie Tider under
Struensee,
undrede man sig over, at
salig Hr.
Qvist,
vist ingen Polyhistor, kunde tale saa
meget om Ohirurgien, om sammes Forening med
Universitetet, om Forfatterens chirurgiske Fortjene
ster; hvorledes han kunde tage hele Maver ud af
Folk, og sætte andre ind; han roste nu efter sine
fattige Evner i Ohirurgien. Professoren derimod,
som den paagældende Person, som den, der bejlede
til chirurgisk Professorat, han skulde ikke kende
Brudens Medgift og Emolumenta ? Sandelig! sligt er
ikke at formode. V i tro derfore, at
Callisen
ret vel
har vidst denne hele Lykke, ham forestod . . .“
Callisen
svarede herpaa2) : „Aldrig har
Fruentim-
mers Magt og Giftermaals Vælde
bidraget det aller
mindste til min Befordring.
Og aldrig har den
ærværdige gamle Gejstlige, som Hr. K. med saa
megen Kaadhed spotter i hans Grav, udvirket det
allerringeste til min Fordel. Je g har indtil nu, da
Erfarenhed først lærer mig andet, bestandig troet, at
1) Læ rde Tidender 1785 P. 1 8 6— 187.
2)
C allisen :
Svar efter Løfte P. 21— 22.
/