![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0071.jpg)
64
har E e t — og det skulde
Gallisen
ikke have vidst
noget om?
Det medicinske Facilitet havde altsaa opnaaet,
hvad det ønskede, der var kommet kgl. Resolution
paa, at Theatrum anatomico-chirurgicum skulde for
enes med Universitetet, men den Maade, dette var be
virket paa, kunde ikke bidrage til at forbedre Fo r
holdet mellem Læger og Chirurger,
Facultetet,
bistaaet af Consistorium, havde udvirket denne R e
solution, og Cancelliet var mærkelig nok gaaet ind
derpaa uden at høre Chirurgernes Mening derom.
Selv om Cancelliet gik ud fra, at Generaldirektøren
for at bevare Embedets Selvstændighed vilde prote
stere mod en Forening med Universitetet, vilde det
dog have været naturligt at høre hans Mening, thi
det var jo dog muligt, at han kunde angive Grunde til
at undgaa Foreningen, som Cancelliet ikke tænkte paa.
A t denne kgl. Resolution ikke forbedrede Stem
ningen mellem Læger og Chirurger er ganske na
turligt, og ganske særligt var der en Chirurg, som
var misfornøjet, en Mand, der selv havde ventet at
blive Generaldirektør efter
Hennings,
og som nu saa
dette Haab glippe. Det var
Alexander Kølpin.
Denne Mand var, som saa mange andre af vore
dygtige Chirurger, født i Holsten
9
. Ju li
1731
. Efter
at have været i Lære hos forskellige Chirurger rejste
han
1749
til Hamborg og derefter
1752
til Kjøben-
liavn.
1756
blev han Regimentsfeltskær i Jy lland 1)
rimeligvis ved det slesvigske gevorbne Regiment,
thi det er vistnok ham,
Heuermann
2) kalder „Herr
1) D e t siges ogsaa, at han blev Regimentschirurg ved jydske
Infanteriregiment i Rendsborg
{A lex a n d er K o lp in :
Leben und
Character des Justitsraths Alexander Kolpin).
2)
H euerm ann :
Vernhschte Bemerkungen I P. 226.