ChirurgiskAcademisHistorie

har E e t — og det skulde

Gallisen

ikke have vidst

noget om?

Det medicinske Facilitet havde altsaa opnaaet,

hvad det ønskede, der var kommet kgl. Resolution

paa, at Theatrum anatomico-chirurgicum skulde for

enes med Universitetet, men den Maade, dette var be

virket paa, kunde ikke bidrage til at forbedre Fo r

holdet mellem Læger og Chirurger,

Facultetet,

bistaaet af Consistorium, havde udvirket denne R e

solution, og Cancelliet var mærkelig nok gaaet ind

derpaa uden at høre Chirurgernes Mening derom.

Selv om Cancelliet gik ud fra, at Generaldirektøren

for at bevare Embedets Selvstændighed vilde prote

stere mod en Forening med Universitetet, vilde det

dog have været naturligt at høre hans Mening, thi

det var jo dog muligt, at han kunde angive Grunde til

at undgaa Foreningen, som Cancelliet ikke tænkte paa.

A t denne kgl. Resolution ikke forbedrede Stem

ningen mellem Læger og Chirurger er ganske na

turligt, og ganske særligt var der en Chirurg, som

var misfornøjet, en Mand, der selv havde ventet at

blive Generaldirektør efter

Hennings,

og som nu saa

dette Haab glippe. Det var

Alexander Kølpin.

Denne Mand var, som saa mange andre af vore

dygtige Chirurger, født i Holsten

. Ju li

1731

. Efter

at have været i Lære hos forskellige Chirurger rejste

han

1749

til Hamborg og derefter

1752

til Kjøben-

liavn.

1756

blev han Regimentsfeltskær i Jy lland 1)

rimeligvis ved det slesvigske gevorbne Regiment,

thi det er vistnok ham,

Heuermann

2) kalder „Herr

1) D e t siges ogsaa, at han blev Regimentschirurg ved jydske

Infanteriregiment i Rendsborg

{A lex a n d er K o lp in :

Leben und

Character des Justitsraths Alexander Kolpin).

H euerm ann :

Vernhschte Bemerkungen I P. 226.