Previous Page  668 / 698 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 668 / 698 Next Page
Page Background

106

Frafaldet og Udeblivelser paa enkelte Aftener, livis Fordeling paa de forskellige Maaneder ses af føl­

gende Skema, har været omtrent som de foregaaende Aar, og i de fleste Tilfælde har Udeblivelsen vistnok været

grundet paa lovligt Forfald; Overarbejde forhindrede som sædvanligt i December og Januar adskillige i at give

Møde til rette Tid, og i Februar og Marts voldte Influenza-Epidemien mange Vanskeligheder.

Elevernes Antal var:

1. Oktober

1 8 9 9 . . . . , ............ 951

1. November — ............ 905

1. December — ............ 843

1. Januar

1900

............ 812

Frafaldet:

i Oktober

1899..........

i November — ...........

i December — ...........

i Januar

1900...........

1. Februar 1900...................... 735

1. Marts

— ...............

693

1. April

635

30. April

— ...............

608

i Februar 1900

6,. pCt.

i Marts

— ................

i April

— .................. 4,2 —

’ ’5

I Gennemsnit pr. Maaned 6,2 pCt. (i Fjor 6n pCt.)

I alt fra 1ste Oktober 1899 til 30te April 1900

36

,1

pCt. Elevantal i Gennemsnit pr. Maaned 773 (i Fjor 586).

Der forsømtes 2242 Dage paa Grund af Sygdom.

1296 — med anden gyldig Grund.

162 — uden gyldig Grund.

I a l t . . . 3700 Dage.

Dette giver i Gennemsnit pr. Maaned for hver Elev:

0,41 Dage paa Grund af Sygdom.

0,24 — med anden gyldig Grund.

0,03 — uden gyldig Grund.

I a l t . . . 0,68 Dage (i Fjor 0,74).

I hele Undervisningstiden 4,76 Dage for hver Elev (i Fjor 5,18).

Forældre eller Værge have i hvert enkelt Tilfælde modtaget skriftlig Meddelelse om en Elevs Udeblivelse.

Undervisningen har i det hele været givet efter en Plan (Bilag I), hvis Afvigelser fra det foregaaende

Aars i det væsentlige indskrænker sig til de Tilføjelser, som Indførelsen af Maskinskrivning for kvindelige Elever

og Forøgelsen af Lektionernes Antal (til c. 40) i Husholdning og Madlavning have medført. Skoledirektøren henviser

derfor ogsaa, hvad Resultaterne i Dansk, Skrivning, Regning, Tysk, Engelsk, Matematik, Bogføring, Husholdning

og Madlavning angaar, til sine tidligere Udtalelser, men finder Anledning til at bemærke, at han ved stadig at

overvære Undervisningen i Da n s k paa de kommunale Fortsættelseskursus er bleven end mere bestyrket i sin

Opfattelse af, at »det Punkt, hvori Kjøbenhavns Kommuneskoler — som vistnok de allerfleste danske Skoler,

højere og lavere — staa længst tilbage, er Indenadslæsningen, den fejlfri, forstaaende og forstaaelige Oplæsning.«

Yed Undervisningen af kvindelige Elever i M a s k i n s k r i v n i n g er benyttet 5 »Remington« Skrive­

maskiner, som have været lejede paa det Yilkaar, at den betalte Leje ved Kommunens eventuelle senere Køb af

Maskinerne fradrages i Købesummen. — Undervisningen maa i det hele siges at have bragt tilfredsstillende Resul­

tater, idet de flinkeste Elever, som med Pen kun formaaede at skrive fra 13— 15 Ord i Minuttet, naaede til med

Maskinen at nedskrive indtil 115 Ord i 6 Minutter.

F o r e d r a g e n e have i Aar været indskrænkede til to kortere Rækker (å 6 Foredrag), da det, som omtalt,

i Fjor viste sig vanskeligt at holde Eleverne fast til en længere, sammenhængende Foredragsrække. Foredragene

have været holdte Søndag Eftermiddage fra Kl. 4— 5 i Maanederne Februar og Marts (for mandlige Elever i den

polytekniske Læreanstalts store Auditorium, for kvindelige Elever i Kommuneskolen i Larslejstræde), og ere saavel

af de mandlige‘ som af de kvindelige Elever fulgte med stor Interesse.

For ma n d l i g e Elever har Hr. Søminemester H. Je s pe r s en holdt Foredrag over v o r e Da g e s v i g t i g s t e

An v e n d e l s e r af E l e k t r i c i t e t e n , oplyst ved talrige Forsøg.

Grundlaget for Foredragene var følgende:

Den elektriske Strøm er en Energiform, der kan fremtræde som kemi sk Vi rksomhed, Varme, Lys eller Be­

vægelse. (Illustreret ved tilsvarende Forsøg.)

Den kan derfor kun frembri nges ved Hjælp af en anden Energiform, til teknisk Brug næsten udelukkende ved

mekanisk Ar be j de , ubetydeligt som i Tel ef onen (forevist og forklaret), større i Te l e f onk l o kke r ne (forevist og for­

klaret), størst i Dynamoe rne (forevist og forklaret).