187 / 241
178
Vred som en Tydsker blev hver af de høje olym
piske Guder,
Jorden skjalv, thi Zeus rynked’ de mægtige Bryn.
Harmfuld traad te nu frem den fodbevingede H e r
mes,
Bukked og talte som saa: Zeus! hvi taaler du
Sligt?
Siig, er det ikke mod den Re sp e c t, som halte
Hefaistos
Skylder sin Moder og dig, høje olympiske D rot?
Tør den Snøbel gaae hen for sans Façon a t be
rede,
Uden at spørge dig ad, Gaver til jordiske Mænd?
Zeus Kronion gjenmælte nu saa: Hold Munden,
o Hermes !
Hvad der er skeet, er skeet; Skjældsord ændre
det ei.
Yel anvendt er den Gave paa kongelig danske
Ju stitsraad
Wiborg!
Den hele Olymp kjender og agter
den Mand.
Siig, vil I , Guder, som jeg, saa lad os nu skil
linge sammen,
Lader os fylde en Pung med den olympiske Mynt. ■
Mageligt kunde vi da og behageligt age til D an
m a rk ;
Eos kjører os vist gjerne derhen i sin Yogn.
S trax var Eos p a r a t; de rosenfarvede Heste
Fore afsted som et Lyn. E n d t i et Nu var vor Fart.