194 / 241
183
Stærk, med evigt Ungdomsblod,
Stred du, naar det gjældte,
Værned hendes Skjønhed mod
Frække, velske Helte.
Æ d le Ridder! slaa din Stræng,
Lad din Stemme tone
Over Vintrens hvide Eng,
Vaarens grønne Krone!
L ad til Musers ædle Dands
Straale smukt din Stjerne,
Og forjage med sin Giands
»Junos ublu Terne.«
Luk ej til dit rige Bryst,
Men lad Skatten stige
Vældigt frem til Liv og Lyst
I dit Kongerige!
Veed du ej, a t du er D ro t?
Ej din Magt du kjender?
Spørge du behøver blot
Troe og faste Venner.
Chr. Winther.
II.
(Til Musik af J. P. E. H avtm ann.)
I lave Stue, ved den lille Vugge,
En venlig Fe dig løfted til sit Bryst.
Hun kyssed dig, og dine første Sukke
Opløste sig i Smiil og salig L y st;