199 / 241
18
«
Og Han, som befaler i Tonernes Dands
Med Kunst, hvori Viisdommen spores,
Fo rtjen er om Issen den hædrende Krands,
Vi skylde ham S u m m o s h o n o r e s .
Til Mester (Magister) han selv sig har gjort,
Nu sprang han til Doctor, og Springet er stort*
Professor og Doctor de følges nu ad,
End staae de dog ikke ved Grændsen;
Engang Medicinen ham skjænker sin Grad
Med samt Practicandi-L icensen,
Saavist som Apollo, der kaared ham ud,
E r baade for Læger og Sangere Gud.
Dog, det maa nu blive, som helst det vil gaae,
Besluttet af Guden og Læg er;
Om E e t kun Apollo bestorme vi m a a e :
A t skjænke ham Sundhedens Bæger,
A t vogte hans Liv til den sildigste Tid,
D a Krandsen er grøn, om end Lokken er hvid.
See ned, Harmoniernes Gud, til din Søn
End længe med Øjnene milde!
Forvist han dig skjænker den herligste Løn
A f Tonernes evige Kilde.
E n d længe han smykke vort danske P a r n a s !
L a d Ønsket sig hæve ved Klangen af Glas!
J. L. Heiberg.