201 / 241
190
Livets Sorger, Livets Lyst
Med et henrykt Hjerte
Tolked du, dets søde Ly st
Og dets bittre Smerte.
Macbeths Hexe fulgte du
Dandsende paa Heden;
Og du luttred Christnes Hu
1 et saligt Eden.
J a , fra Luthers Kirke klang,
Weyse! dine Sange;
Og dit Orgel mangen Gang
Har begejstret Mange.
Sydens Velklang skjøn du fandt,
Men dog uden F r is t e n ;
Thi, som ægte P ro testan t
Blev du ægte Christen.
Havde du rejst Verden om,
Dvælt ej her i Norden,
Dersom du var født i Kom —
Hvilket Navn paa J o r d e n !
H e r det lyder — herligt vist;
Evigt skal det funkle.
For Apollo ingen L ist
Kan din Kraft fordunkle!
Æ d le Broder! imodtag,
Hvad du højt fortjener:
Hylding paa din Jubeldag
A f din Musas Venner!