WeysesBiographie

W. accompagnerede ofte Julie til hendes dej

lige Sang. I saadanne Øjeblikke følte han sig

lyksalig, og naar de bleve ene, skjænkede hun

ham de ømmeste Kys. Det var endnu ikke kom

met til en egentlig E rklæ ring, og en egentligere

synes heller ikke at være nødvendig. Imidlertid

fattede W . dog den Beslutning aabent a t udtale

sig for Ju lie, og han udførte det saaledes. Da

han vidste som ivrig Romanlæser, at Elskerne

gjerne vare Vidundere af Skjønhed, og Spejlet

viste h am , at han desværre ej turde rose sig af

et saadant Fo rtrin , men han dog troede, at dette

var en meget vigtig Egenskab, var han nærved at

fortvivle. Nu havde han truffet paa en Roman,

hvori der var en E lsker i hans Stilling, der gjorde

Pigen, han tilbad, et Spørgsmaal i samme Retning

som d e n , hvori han ønskede at henvende sig til

Julie. Han bringer hende da Bogen med de Ord:

»Har De læst denne Bog?« — Nej! — »Der er

noget Skjønt i den; see kun her.« Han slog Bo

gen op ju st der, hvor det paagjældende Sted stod;

men pludselig bebrejdede han sig Ubeskedenhed,

slaaer Bogen til og vil gaae. Julie, der havde

faaet Tid til at mærke sig Stedet og havde stor

Lyst til at see efter i Bogen, holdt ham tilbage

og bad om den; hun fik den. Nogle Dage efter

overleverede hun ham Bogen med de Ord: »Her

er Svar!«

Spørgsmaalet, Elskeren i Romanen

gjorde sin Pige, var: om hun elskede ham , om