66 / 241
59
kastede en mørk Sky over hans hele Liv. Vel
gjennembrødes den senere af S traa ler fra hans
Genie og Omgang med kjære Venner, men glemme
dette Forhold knnde han aldrig. Da dette er en
i W . ’s Liv stæ rkt indgribende Begivenhed, vil jeg
gjøre den til Gjenstand for et eget Afsnit.
III.
I 1799 var W . kommen til at undervise den
rige Grosserer P. Tuteins Døttre, elskværdige P i
ger, af hvilke især Julie (født d. 19de Marts 1783)
var begavet med meget musikalsk Talent, compo-
nerede, havde en dejlig Stemme, var skjøn, aand -
rig, vittig og overgiven. Hvad Under, a tW . følte
sig tiltrukken af et saadant Væ sen , ligesom hun
af hans store Begavelse, som hun havde Sands
nok til at opfatte; og der udviklede sig et inder
ligt Kjærligheds - Forhold imellem dem. Han blev
snart en daglig Gjæst der i Huset. De havde
tusinde smaa Hemmeligheder med hinanden, og
han greb naturligviis enhver Lejlighed til a t vise
hende Opmærksomhed. Han lod saaledes engang
en Melodie af hende til Goethes »Nähe des G e
liebten«: »Ich denke Dein« trykke og bragte
hende den p aa hendes Fødselsdag. Den er her
meddeelt. Weyse havde en kjær V en , Hermann
Kramer, der var ansat hos en Conferentsraad
Hoe, Deputeret i Rentekammeret, og ligeledes kom