63 / 241
58
Schulz’s dybe Interesse for W . fremgaaer
tydelig af dette Brev. Denne besvaredes af W.
raed den inderligste Kjærlighed. E t lille historisk
Træk foreligger i et Brev fra W . , skrevet mange
Aar efter Schulz’s Død, nemlig d. 5te Juni 1830.
Han fortæller heri en ung V e n , L ieutenant Chr.
WulfF, om Sørgehøjtiden over Biskop Munter i
Frue Kirke. Til denne havde den blinde Organist
P. Jensen skrevet en Cantate, hvorom W . siger,
at »den var ret velklingende, men noget monoton
til Ordene. — Egentlig blev hele Cantaten slaaet
ihjel af en ganske simpel Sang af Schulz, der til
Beslutning udførtes af Metropolitanskolens Disciple,
ledsaget af 4 Basuner, nemlig Melodien »Tausend
Sternenheere«. Oehlenschlåger havde udvalgt den
og digtet de nye Ord. Da den begyndte, blev
jeg saa rø rt, at jeg fik Taarer i Øjnene, og den
samme Virkning syntes den at gjøre paa Flere.«
W . havde nu forsøgt sig i forskjellige R e t
ninger, foruden Claveerstykker og Sange, havde
h an , som han fortæller os i sin Selvbiographie,
componeret 7 Symphonier i Tiden fra 1795 — 97.
Nu vilde han ogsaa forsøge sig i en dramatisk
Composition. Det v a r, som han selv har fortalt
os, i Aaret 1800, at han begyndte paa Composi-
tionen af »Sovedrikken«. Men da var det, at un
der dette hans første Arbejde i denne Retning et
Kjærligheds Haab , hvorpaa han havde troet at
kunne bygge sit Livs Lykke, svigtede ham. Dette