165 / 265
ANMELDELSER
1 6 3
type var påmonteret en tromle, i hvilken en aksel i bilens længderetning drejet
3A
skrue kværnede skraldet sammen«. Det er vist de færreste læsere, der kan
danne sig et klart billede af køretøjet. Side 14 1 oplyses, at Frederiksberg har »afgi
vet 30.000 indbyggere til Amagerforbrænding«, og at resten afgives, når Frede-
riksbergs egen forbrændingsanstalt nedlægges!
Bogen behandler et særdeles vigtigt emne, og der er gjort et forsøg på at for
binde det historiske med det aktuelle ved at opridse de nutidige miljø- og for
ureningsproblemer. Der gives adskillige gode oplysninger, men uden registre er
det vanskeligt at finde frem til dem. Selv om bogen har mangler, fører den dog
beskrivelsen af udviklingen på renovationsområdet frem fra de tidligere beskrivel
ser til nutiden. I betragtning af de sanitære og renovationsmæssige forholds af
gørende betydning for en storby, er det bemærkelsesværdigt, at de københavnske
forhold på dette område ikke er taget op til behandling oftere, end det er sket.
Afskrækker emnet historikerne?
Poul Strømstad.
Robert Egevang og Godfred Hartmann: Et Hus i Nyhavn. Et københavnsk miljø
gennem 300 år. 260 s. ill. Gyldendal 1973. K r. 59.75.
Denne bog er blevet til ved et samarbejde mellem to kyndige københavns
historikere. Teksten, der skyldes forfatteren og forlagsmanden Godfred Hartmann,
hviler på et solidt fundament af arkivalske oplysninger indsamlet af museums
inspektør ved Nationalmuseet Robert Egevang, og der er blevet en særdeles
læseværdig bog ud af det.
Huset, hvis historie skildres, er Nyhavn 67, der ligger næsten ved den yderste
ende af kanalen. Som alle huse har det sin egen historie, men de mennesker, der
har boet her, hæver huset op i en klasse for sig. Her møder vi købmanden og
skibsrederen Carl Wilder, dispachør Johan Buntzen, hans datter Thomasine, hen
des første mand P. A. Heiberg, hendes anden mand C. F. Ehrensvärd-Gyllem-
bourg, hendes søn Johan Ludvig Heiberg og senere H. C. Andersen, der boede i
huset i 17 år, lang tid for den ellers omflakkende digter.
Ved sin omfattende viden om Københavns historie og personalhistorie, ved sin
indlevelsesevne og fantasi er det lykkedes forfatteren at skabe en spændende og
interessant skildring af huset og dets beboeres historie fra engang i 1670’erne og
300 år frem i tiden.
Bogen handler dog om langt mere end beboerne. Ved at lade blikket vandre
fra vinduerne i Nyhavn 67 ud over kanalen, havnen og byen på forskellige
tidspunkter får vi korte, men ofte meget instruktive og præcise rids af vigtige
begivenheder i byens og landets historie. Metoden kræver en sikker viden om
begivenhedernes gang, og hvor denne viden på grund af manglende kilder slipper
op, kræves der evne til inden for rimelighedens grænser at digte videre. For
læseren er det ikke altid let at afgøre, hvor kendsgerningerne holder op, og
fantasien begynder, men det gør ikke bogen ringere som inspirerende læsning.