163 / 265
ANMELDELSER
1 6 1
tragte Struensee som en af de helt store økonomiske politikere, medens det på den
anden side vil være rimeligt at fremhæve - for at bruge Rasch’s ord - at refor
merne trods deres mangler peger fremad. Men lad dette ligge. Langbergs arbejder
har jo heller ikke til hensigt at være »værket om Struensee«, men at beskrive
situationer.
Reaktionen efter Struensee satte sig hårdt på ytringsfriheden. Men kritik vil ud
og forstår at trænge sig frem ad de særeste kanaler og i de forunderligste for
klædninger. V i ved fra besættelsestiden, at selv den mest indhyllede hentydning
kunne få et publikum til at reagere med forborgne sideblikke eller befriende latter.
Harald Langberg går på jagt efter sådanne antydninger i og omkring »Kærlighed
uden Strømper«. At analysere, hvad han i så henseende har fundet frem, skal
dog ikke forsøges, for han tager selv i en afsluttende »Anmærkning« ironisk af
stand fra sit tema. »Naturligvis er hele denne bog et narreværk«, skriver han,
og senere »Kærlighed uden Strømper er en ren litterær foreteelse . . . . Overhovedet
at forestille sig, at noget fornuftigt menneske i samtiden skulle have fabiet om en
sammenhæng imellem Wessels kunstværk og den virkelighed, de levede i, er en
absurd tanke, og at gøre det nu — to hundrede år efter —ville være helt uden
mening, hvis man ikke havde haft en vis morskab derved. Det være sagt for en
sikkerheds skyld«.
H a! Pedanter, der måtte føle trang til at vende og dreje de forblommede
udfald og tvetydige indfald, kan gå hjem og lægge sig. Langberg foretager en ele
gant sortie. V i andre putter teaterkikkerten i lommen og håber, at han snart
vil give os lejlighed til at tage den frem igen.
Sigurd Jensen.
Hans Peter H ilden: Skrald, storby og miljø. En beretning om Københavns kamp
mod affaldet gennem 200 år. Udgivet af Renholdningsselskabet af i8g8. 1973.
176 sider. K r. 98.00.
Renholdningsselskabet af 1898 har i anledning af sit 75-års jubilæum udsendt et
skrift om Københavns renovationsforhold gennem tiden. Forfatteren har valgt at
opdele bogen i tre hovedafsnit. Første afsnit, »Forhistorien«, fylder ca. 100 sider
og beskriver renovationsproblemerne og renovationsvæsenets organisation fra en
gang i 1600-årene indtil Anden Verdenskrig. Andet afsnit fortæller på ca. 35 sider
om forholdene i vor egen tid, mens det afsluttende afsnit, »Fra hovedstad til ho
vedstadsområde«, på 15 sider opridser det arbejde, der i de senere år er gjort for
at samordne hovedstadens renovationssystemer.
Hovedvægten ligger således på det historiske. Tiden fra midten af forrige år
hundrede er behandlet ret bredt, men der trækkes linier bagud til 17. og 18. år
hundrede. En kort gennemgang af ældre reglementer og forordninger giver en
oversigt over forholdene inden for de fire hovedområder: natrenovation, dag-
ienovation, vandforsyning og afløbsproblemer. De vanskeligheder, der gang pa
gang i bogstaveligste forstand tårnede sig op for bystyret, beskrives, og der gives